Ferie på Andamanerne

Indlæg ved Lars:

Så var det vist på høje tid at få indløst den forsinkede julegave - en tur til Andaman Islands, der ligger 1200 km fra Indiens kyst og derfor bedst besøges med en flyvetur på to timer - alternativet er 4 dage med færge, men så godt spiller hverken ferieregnskabet eller tålmodighed. Vi fik dermed set den nye indenrigs lufthavn i Chennai.

Lige netop flyafgange er et af de få områder, hvis ikke det eneste, hvor inderne holder tidsplanerne, så vi ankom planmæssigt til Port Blair - øernes eneste lufthavn og en by med 100.000 indbyggere. Til vores skræk øsregnede det, så vi tænkte noget på, om hygge og oplevelser var i fare den kommende håndfuld dage. Men som ved et mirakel - efter registrering på øerne i vanlig tung papirgang klarede det op, og vi blev klar til 2,5 timers sejlads til Havelock Island.   

 

Havelock er en af de mest indbydende øer for turister, da den rummer flot natur og lækre strande med gode dykkermuligheder kombineret med minimalistisk men dog eksisterende civilisation. Der er ikke mindre end 572 øer!! i alt. På mange af dem lever indfødte og ofte sky stammefolk, der lever som oprindeligt uden kontakt til civilisationen. De er kendt for at jage uvelkomne besøgende væk med forgiftede pile, så det er ret afgørende at blive sat af på den rigtige ø...   

Sørme om der ikke var en herre fra vores resort til at tage imod efter ankomst til Havelock 

Efter ankomst til vores hytter var det hyggeligt med en spadseretur på stranden.

   

Næste dag lejede vi 3 scootere - Royal Enfield var det ikke, men Suzuki Access 125'erne var helt perfekte til de små veje på øen - der var kun to veje til at binde øen sammen. Der skulle dog lige lidt benz på først...

 Inderne forstår virkelig kunsten at tage en siesta - her  har vi fanget nogle fiskere, der lader sig vugge i søvn

Efter et godt ridt henover øen var det tid til en pause ved en af de skønne strande. Her er Friend fanget i et afslappet øjeblik med en smøg...mens Andreas nyder udsigten og forbereder sig mentalt til de næste kilometer.

Herunder gøres der klar til dagens udflugt...

De gamle tager bagtroppen...

Friend er på det hvide højhastighedslyn og venter tålmodigt på resten af konvojen...Han forstod ret hurtigt at sætte sig i respekt i trafikken overfor diverse tuktuk'er. 

Et eksempel på landskabet set fra en tohjuler ses her.  

:Video

En ung dame på stranden efter en lang dag som passager på Havelock-ekspressen.   

Badning ved en af de mange strande ved solnedgang - som det ses er Friend i det rette udstyr - det samme kan man desværre ikke sige om inderne, der har for vane at følge det noget misforståede koncept at bade med tøj på. 

Her ses de hytter, vi boede i de første to overnatninger - hyggelige men ret enkle tented cottage - telthytter. Som det ses passer de bedre ind i de naturlige omgivelser end et gulstensparcelhus ville gøre. 

Her ses Nikoline og Andreas ved deres hytte - inspicerer forholdene. 

På den tredie dag havde vi tilmeldt os et heldagsarrangement med sejltur og snorkling på programmet. Der var stop to steder - først efter nogle timer i "åben sø" med klar sigt 10-15 meter ned. Så vi prøvede lykken iført maske og svømmefødder. Helle havde inden turen spurgt instruktøren, hvilken farve snorkeludstyr krokodillerne ikke kunne li'. Svaret var: "They like any colour!" Så ikke megen trøst fra den kant. Heldigvis mødte vi ikke nogen af de hyggefyre.  

  

Værsgo at afprøv teknik og udstyr:

Andet stop var ved en ø efter yderligere et par timers sejlads - South button - opgaven/gaven var at svømme snorklende rundt om denne sydlige knap - stor oplevelse, hvor dyrelivet tæt ved klippekanten kunne følges på nærmeste hold. Dog også halvhøje bølger ind imellem - også højere end snorkelkanten...

  

Det tager på kræfterne af afprøve nye discipliner - heldigvis var der frokost på vej hjem, hvilket bestemt blev værdsat.

De næste to billeder viser, at det efter endt søslag og med et solidt måltid overstået var mere end naturligt at gå ned med et brag - det gælder også de lokale...

Vel hjemkommet igen efter snorkeleventyr. 

Efter to overnatninger skiftede vi ophold og flyttede over på modsatte strand - nye hytter med endnu mere hygge og i perfekt pagt med omgivelserne. De lignede nærmest små Hobbitboer. 

Det kan være trættende at tage turen fra den ene ende af øen til den anden...

Det var superhyggeligt med et glas hvidvin på bænken udenfor hytten. Man kan på billedet herunder ane trappen op til hytten - vi blev anbefalet at slå den op om natten for at forhindre uvelkomne dyr i at komme for tæt på hytten - et fingerpeg om wildlife i Indien. 

Hvilket dyr efterlader disse enorme bunker??? Tjoo, det er såmænd den lokale stolthed Rajan - et gammelt drys af en elefant på 63 år.  

Rajan går frit omkring på øen og "indfanges", når der er turistaktiviteter med den - det kan enten være dykning (ja, tosseøret svømmer!) eller vask...vi valgte det sidste, hvilket foregik kl. 6 om morgenen ved stranden...

Den professionelle herre guider Rajan ud i vandet og dirigerer kæmpedrysset til at lægge sig ned...  

Bevæbnet med en spand og et stykke kokosnød er det så turisterne, der må vaske det enorme dyr, der ligger og slænger sig i vandkanten. Uheldigvis kan han godt finde på at "fyre" de enorme grøntsagsbunker af i vandet - så det blev badning med forhindring... 

Video:

Rajan har hørt og set meget i sit lange liv og kan sagtens håndtere turisternes mystiske påfund...

Video:

Tak til Rajan for en god elefantoplevelse!

Tilbage til skoven - når enden er go' er alting godt.

Herefter var det afgang tilbage til South Andaman og hovedstaden Port Blair med de 100.000 indbyggere. Her havde vi den sidste dag og splittede op i to grupper. Herrerne havde mod på mere scooterkørsel og tog nogle ture langs kysterne - nu med væsentlig mere trafik uden dog at sammenligne med dagligdagen i Chennai. Damerne tog en gyngende minifærgetur til Ross Island 2 km. ud for Port Blair, der bærer tydelige spor af kolonitiden. Det var et administrativt hovedkvarter for den britiske overklasse fra midten af 1800-tallet og 90 år frem og havde tidens moderne faciliteter med mondæne bygninger, cricketbane, tennisbane og en flot kirke. Mest tydeligt kan man i dag se kirken, men næsten alle tilbageværende huse er i dag holdt oppe af omkringstående træer. Ca. 500 levede på øen i velmagtsdagene, men øen er i dag ubeboet.   

Tilbage i samlet flok i Port Blair efter øtur og scooter tog vi på museumsbesøg men hvilket et...det gamle fængsel i Port Blair - Cellular Jail - er smukt bevaret og  åbent for besøgende. Fængslet stod klart i 1906 og husede indiske frihedskæmpere, der protesterede mod den engelske kolonimagt. 

Dagligdagen i Cellular var mere end barsk og kan vel sammenlignes med en KZ-lejr. Dagens dont var hårdt arbejde med bl.a. at udvinde olie fra kokosnødder - kunne man ikke klare mosten blev der kvitteret med pisk som vist herunder.  

Det er godt en gang i mellem at få tingene i perspektiv, når vi jamrer over en vandpumpe, der er i stykker eller andre bagateller - her ses en celle fra cellular...

Alt i alt en fantastisk tur rig på oplevelser. Desuden fik vi genopladet batterierne til dagligdagen. Andamanerne kan bestemt anbefales som et suverænt afbræk i det daglige indiske kaos - rig på naturoplevelser og et tempo helt efter ens egen smag. 

Gode rejsekammerater gør selvfølgelig ikke oplevelsen mindre...!