søndag den 16. juni 2013

Årlig strandoprydning i Chennai



Efter godt researcharbejde af Nikoline lykkedes det at få sammensat et talstærkt team til morgenrengøring på stranden i Injambakkam. Det er en årlig tradition og - må vi erkende - stærkt tiltrængt! Inderne er ikke verdens førende nation i brug af affaldsspande - ligesom der heller ikke er en hel masse stillet op...



Strækningen var 20 km med start på Marina Beach og så hele vejen ned forbi os og et par kilometer videre til Kovalam beach. At samle frivillige foregår meget ved mund til mund-metoden, og sørme om ikke det lykkedes at samle 6000 frivillige til dette års udgave, der løb af stabelen fra kl. 6-9 om morgenen for at blive færdige inden varmen for alvor får fat. 



Der blev i år samlet knap 40 tons skrald på den samlede strækning - ikke tosset. Ved vandring på stranden skal man se sig godt for, da de lokale også bruger stranden som toilet til den store tur...Chauffør Kannan vælger som altid at tage den positive tilgang til den situation og fræmhævede, at "they have a wonderful view" - det er jo ikke løgn...  



Som ved alt andet skal udstyret være i orden inden opstart. 



Også Saimotesh fik det rigtige udstyr på - med morgensøvn i øjnene var det dog en udfordring at få en tommeltot frem i de enorme handsker...




Vijiya har i bedste hiphop-stil iført sig solskyggen meget elegant...




Så bliver det kigget nedad og samlet skrald til den store guldmedalje...kræver koncentration og rettidig omhu. 


Indimellem skal der sorteres lidt og flyttes skrald til sønnikes sæk.  



Her ses det samlede skraldteam - fra venstre Vijiya, Lars, Nikoline, Helle, Diviadashni, Kannan, Sundari, Saimotesh, ukendt og ikke mindst Gorriandabani. 


Så er det tid til at vende snuden hjem til eget domicil.  


På tilbagevejen slog vi forbi de små huse i landsbyen. Her har livet formet sig uden de store graverende ændringer i generationer med fiskeri som det primære levebrød for de lokale. 



tirsdag den 11. juni 2013

Med Diviya Dharshini og Sai Motheesh i skole

Første skoledag efter en varm sommerferie






Indiske børn har ferie i april og maj, hvor temperaturen er højest, så de har netop haft første skoledag her i Chennai!
Nikoline og jeg var så heldige at få lov til at komme med vores chaufførs børn i skole, og de nød at blive kørt i bil. Lars måtte så tage motorcyklen på arbejde;)

















Forventningsfulde, lidt betuttede og spændte i nye skoleuniformer, sko, skoletaske, penalhus, madkasse mm. tog vi afsted til den store private skole med 4 -5 spor, hvor 
Diviya Dharshini og storebror Sai Motheesh skal tilbringe de næste mange år! 








Først skulle Sai Motheesh afleveres på 1. sal i 1. grade. Det er hans andet år på skolen, men alligevel med mange nye kammerater (ca. 40 børn i en klasse) og lærere, da posen bliver rystet hvert år, både i forhold til lærere og elever, så han var ikke helt tryg ved det og kneb en tåre! Første dag i skole til 16.30 gik fint trods farveltårerne, men han er nu alligevel lidt bekymret for, hvornår han skal få tid til at lege!






Så gik turen til stueetagen og LKG - Lower Kinder Garden,
hvor Diviya Dharshini var for første gang - 3½ år gammel! 



Forældrene måtte følge ind til farvel og blev herefter sendt ud, hvilket medførte mange grædende børn...



... og mange grædende mødrehjerter, som samledes uden for vinduet for at kigge ind til børnene, som også kunne kigge ud - ikke smart! Diviya Dharshini græd også og rendte hele tiden hen til døren. Diviyas mor trodsede som flere andre mødre reglerne og gik ind for at give sit barn en god og tryg første skoledag! De små havde tidligt fri denne dag og resten af den første uge, hvor forældrene var velkommen til at følge deres børn i skole!
Allerede efter den første uge tog Diviya skolebussen alene sammen med sin storebror!



Det er en forholdsvis moderne skole med smartboard, gode bogmaterialer, sportsrekvisitter, boldbaner mm....  og selvfølgelig også et lille husalter til første dag. Beskytterguden Ganesh er med, så det skal nok gå alt sammen!



Efter én times tid blev der kaldt til fællessamling! Børnene entrede klassevis i snorlige rækker til opstilling og sang, taler og uddeling af diverse pokaler! 






Derefter var der tid til at hente Diviya og trøste ulykkelige børn, hvis forældre ikke havde deltaget, og som ikke var kommet tilbage endnu...



...men Diviya var klar til at tage hjem og gøre klar til næste dag med en ny skoleuniform i lyserød farve, der helt sikkert vil matche de små søde chokoladebrune fusser og selvvalgte nye lyserøde sandaler!



De fleste mellemklassefamilier vælger at sende deres børn i privat skole, hvor de ud over de almindelige fag også får god engelsk undervisning! 
Der bliver herved et stort skel, da de fattige børn bliver samlet i governmentschool!... og så er der selvfølgelig også overklassen, som har råd til bedre skoler, som fx international schools. Indien har et stort stykke arbejde foran sig i forhold til stor samfundsmæssig social ulighed! Flertallet udgør alt for mange fattige mennesker, der lever under kummerlige forhold og dermed alt for mange børn, der ikke kommer i skole eller får en ordentlig skolegang...
Det er dyrt at sende sine børn i privat skole, og ofte er der udgifter til den dyre skolebus, da der ikke nødvendigs forefindes en privatskole ved ens bopæl. Vi har derfor valgt at bidrage til Diviya Dharshini og Sai Mothees skolegang, og håber vi får lov at følge dem, både mens vi er her i Chennai, og når vi kommer hjem til DK igen!
Det er meget almindeligt, at expats støtter sine 'ansatte' med skolepenge, og det gør vi med glæde!  
Vi får mangefold igen!


Andreas, Nikoline, Lars og jeg har startet en INDSAMLING til en Ipad med 3G til Diviya Dharshini og Sai Mothees! Hvis I har lyst til at støtte, kan I skrive til mig på www.hellestromholt@hotmail eller på facebook, så sender jeg kontonummer retur til overførsel! Der bliver selvfølgelig dokumentation i form af billeder og indslag med børnene! 


Jeg har fået lovning på at følge med Diviya og Mothees i skole og går da også og sysler med et billedkunstprojekt og evt. et pennevenneprojekt med 'min' danske skole, hvis lærerne på skolerne er med på ideen.
Jeg har også besøgt den internationale amerikanske skole og to governmentskoler - i Madurai og den lokale skole i vores bydel.
Endvidere har jeg min egen lille danske skole, hvor vi efter sommerferien har fået et gratis abonnement på frilaesning.dk, mod at børnene skal fortælle deres historie om deres ophold i Indien + en artikel med interview og billeder om indiske skoler... så ja skolearbejdet er alt andet end lagt på hylden hmmm... men det er noget mindre stressende og tidskrævende her... men lige nu har jeg altså sommerferie;) 



mandag den 20. maj 2013

PUJA (bøn og velsignelse) hos Priya, Vijaya og i tempel


Herligt at blive ringet op af søde og smukke 12 årige indiske Priya, som har besøgt os et par gange, og som på helt eget initiativ inviterede til indisk indvielse af familiens farvestrålende nye hus! 



Familien startede med Ganesh Hommon Puja kl. 4 om morgenen - for at ofre og bede til guderne om et godt liv og beskyttelse af huset! Først og fremmest guden Ganesh som er hinduismens vigtige beskyttergud.



Puja foregår dagligt i folks private hjem ved husaltre og i templerne. I den daglige religiøse praksis forsøger man at opretholde et godt forhold til guderne ved at være i interaktion med dem i form af ofringer og velsignelser. Det er som regel kvinderne, der udfører puja'en i hjemmet - helst to gange dagligt, ved solopgang og ved solnedgang. Kvinden gør det som hele familiens repræsentant og sikrer derved en god dag for alle. Et husalter består som regel af nogle gudebilleder og figurer, små olielamper og en eller flere hellige bøger. 
Det er omgivet af de samme renhedsforskrifter som et offentligt tempel, så man skal fx tage sine sko af inden man går hen til alteret eller ind i det rum, det står i.

Der blev selvfølgelig også ofret til familiens og Priyas egne husguder. Hver hindu har sine egne yndlingsguder.


Vi var inviteret op ad formiddagen, desværre uden Lars, der måtte passe sit arbejde. Der mødte os en meget varm velkomst af de mange familierelationer, der var samlet til dagens anledning, men også mange fnis da det var første gang, de havde besøg af vesterlændinge.


Da vi trådte ind i huset var det første, der fangede vores øjne, bålstedet midt i det ene rum! Under ceremonien blev der tændt små olielamper og lagt ofringer i form af frugter, grøntsager og  blomster omkring bålstedet. Med lukkede vinduer og døre blev der tændt bål og lavet røg for at skræmme eventuelle onde ånder væk!


Efter ofringen bliver man velsignet med en rød, gul eller hvid plet eller streg i panden. Det skulle vi selvfølgelig også have! De tre farver har relation til forskellige guder.


Bagefter var der fremvisning af hus, bl.a. køkken og grovkøkken som også, via bålplads på køkkenbordet, er blevet renset og frigjort for eventuelle onde ånder.







Derefter bespisning på tagterrassen, hvor der var dækket op med langbord og teltdug til fest! 

Spicy men godt!



De fleste indere elsker at fotografere og blive fotograferet, så der blev taget et hav af billeder i et utal af forskellige konstellationer...




 ... og selvfølgelig også ved overbringelse af gaver!



Tak til Priya og hendes familie for at åbne deres gæstfrie hjem for os og give os lov til at være med til en fantastisk dejlig dag sammen med deres familie, og hvor vi fik et godt indblik i en lille bid af indisk tradition og religion.



I vores hus har vi også vores eget lille bederum til puja...






... men det er ikke nær så interessant som Priyas 
og vores husalf Vijayas husalter... og vist heller 
ikke helt brugt til det helt rigtige formål, men til gengæld
tror jeg ikke vi kan finde nogle bedre end Ganesh til at 
passe godt på vores sportsudstyr og fiskestang, 
som er opmagasineret i rummet;)












Vijaya var så sød at invitere indenfor i deres hyggelige lillebitte hus for at se hendes husalter. 
Her er der plads og hjerterum til alle - både guder og mennesker!


Under fjernsynet er der lige netop plads til husalteret!



Gulvet er pyntet med kolam og gudestatuerne er pyntet med fint tøj og blomsterranker.


Vijaya tænder røgelse og små olielamper for at velkomme guden.


 Vijaya yndlingsgud er Amman, som hun har iført sari og ofret ris, blomster og penge til.



Vijaya lyser, reciterer mantraer og ringer med klokken for at markere 
gudernes tilstedeværelse i figurer og billeder



Video:


Da vi mødte Vijaya havde hun helt kort hår. For første gang i sit liv havde hun ofret lokkerne til guderne - for at bede for hendes mand Gordijaindabani, som var blevet ramt af denguefeber og som derefter skrantede voldsomt. Da hans krop samtidig med er træt og slidt af mange år som arbejdsmand, gavnede det bestemt ikke hans helbredsmæssige situation.
Hvis man er fattig her i Indien kan det være en katastrofe, at manden ikke kan arbejde og tjene penge! Han arbejder nu på deltid og har daglige udgifter til medicin, så heldigt for dem at Vijaya har have- og husarbejde her! Hun er en gæv kvinde!





PUJA I TEMPLER


I templet tager man skoene af udenfor – ligesom muslimer ved en moske. Templet betragtes som gudens bolig, og når en gud har taget ophold i ’sin’ statue, så ringes der med en klokke for at markere tilstedeværelsen. Inde i templet går man altid med uret rundt; på denne måde vil man altid have sin højre arm nærmest guden, og højre side af kroppen regnes for mere ren end den venstre - man skal fx også tørre sig med venstre hånd, når man har været på WC.


Der er forskellige renhedsforskrifter, der skal være overholdt inden man kan gå til gudstjeneste. For det første skal man være fysisk ren (dvs. man skal gå i bad inden), og man skal faste umiddelbart inden og under gudstjenesten, men det er ikke nok, for urenhed kan også komme af andet end snavs; således regnes en menstruerende kvinde f.eks. for uren, hvorfor hun ikke kan komme i templet under menstruationen. Også fødsler og begravelser gør uren, og man må så ikke komme i templet i en vis periode derefter (afhængig af, hvilken stand, man tilhører – de nederste stænder skal blive væk længst tid, da det tager dem længst tid at blive rene nok til at komme i templet).

Selve pujaen i templet forløber således:

1. Man rengør og pynter tempelrummet (f.eks. med fine tegninger på gulvet) og gudestatuerne (f.eks. ved at bade i mælk eller olie og pynte med fint tøj og blomsterranker).

2. En beholder med vand fra Gangesfloden placeres midt i rummet og en kokosnød med et påmalet svastikategn stilles oven på beholderen.

3. Man tænder røgelse og små olielamper for at velkomme guden.

4. Så reciterer man mantraer (f.eks. ’AUM’ ), hvorved guden træder ned i og bliver til stede i statuen.

5. Man kan så bukke foran statuen eller simpelthen lægge sig helt ned på maven for at vise sin underkastelse.

6. ‘Arati’, hvilket vil sige, at føre et lille fad med fem små lamper (’de fem lys’, som symboliserer både de fem elementer: vand, ild, jord, luft og rum og menneskets fem sanser) rundt (med uret) foran gudebilledets eller statuens ansigt. Man holder så hånden hen over flammen, og fører den derefter hen over sit eget hoved – dermed har den pågældende gud velsignet den, der tilbeder ham eller hende.

7. Til sidst stænker præsten lidt vand fra floden Ganges på menigheden og placerer en rød eller gul plet i panden på dem, for at markere et succesfuldt og overstået ritual. 






fredag den 10. maj 2013

MAJ med fødselsdag, tuktuksafari og bikertur!

Nyligt hjemvendt fra Andamanerne skulle vi dagen efter fejre   

Nikolines 25 års fødselsdag
Der blev pyntet op, lavet KOLAM, planlagt overraskelser, bagt og købt gaver!





Nikoline havde inviteret til danske boller og fødselsdagskage om eftermiddagen!


Priyas gave til Nikoline var et stykke indisk håndkunst MENDHI, en kunstform der opstod i det gamle Indien! Mønstrene kan være meget komplicerede og praktiseres både på hænder og fødder.





Selvom vi har fine havemøbler på terrassen ender det altid med, at dette trappested med den gamle kurvesofa bliver samlingspunket... måske især for indere, som ikke har for vane at blive bænket om et bord i timevis!



Om aftenen havde Nikoline og jeg i al hemmelighed planlagt et udsøgt spisested!  Iført fine klæder og højt humør kørte vi afsted...


til det seksstjernede hotel GRAND CHOLA


Lidt kongelig har man da lov at være...


Efter en drink i cigarloungen og en god middag på restaurant Ottimo med gratis fødselsdagsdessert...




... var dagens sidste overraskelse hjemtransport i denne Ambassador. Slut på en dejlig fødselsdag omend den blev noget anderledes end under de hjemlige himmelstrøg!




De unge har været på TUKTUK SAFARI en uges tid 400 km syd for Chennai til bl.a. Auroville, Pondycherry og Tranquebar!
En sjov og helt anderledes måde at opleve Indien på og kun en enkelt ridse på tuktukken! 





Inden afgang skulle der øves!!!!
video:


Lars har fået sin længe ønskede ROYAL ENFIELD!
Pludselig opstod muligheden for køb på en lørdagsbytur til Chennai City! Bytur und alles aflyst, hu hej bankbesøg, papirer, stempler mm., ja det tager en hel dag ++, men om aftenen holdt der en ny bike her på Nanjunda Rao Street!



Efter en lille uges træning og indkøb af hjelme (der findes kun mandestørrelser - hmmm...) var vi klar til første tur - til Basant Nagar og Elliot Beach - sammen med Lisbeth og Michael. Jeg som et rystende espeløv, både for at køre i indisk trafik på East Coast Road og for at sidde bagpå, men hold op jeg nød det, da vi først var kommet afsted og kunne mærke suset... og ikke mindst at Lars havde havde styr på biken!
Efterhånden blev jeg så tryg, at jeg kunne fiske kameraet frem og knipse lidt billeder på turen gennem de små stræder og langs havet! Glæder mig til næste tur og til en gang i mellem at have friheden til at køre afsted på tur, shoppe mm. uafhængigt af andre!





I de små fiskerlandsbyer, er der altid nogle der vasker tøj, vasker sig eller børster tænder.




Selvfølgelig skal sådan en ny flot RE vedligeholdes. Vores securityguy Morgendas er flittig til at holde vores twowheelere - selv min gamle sorte bedstemorcykel har aldrig været så velsmurt og flot!


Der er en del danskerarrangementer i øjeblikket, bl.a. et farewell party på Illusions Bar, Chennai - for et dansk par, der har været her i fire år! Også en anden dansk familie rejser nu, og en ny familie kommer Det er lidt underligt, flygtigt og sårbart det her med goddag og farvel! For os tog det et halvt år at gøre os klar, både mentalt og praktisk, til en udstationering, men jeg tror, at farvel og hjemrejse bliver mindst lige så sejt! 
Men skønt er det at have fået gode venner her i Chennai, både danskere og indere!


Anne Mette og jeg diskuterer nyt bikinidesign...


... mens Lars og Jørn nyder en enkelt King Fischer



Andreas og Frederik er nu smuttet på en længere Indientur til Goa, Mombai, Hampi, Delhi, Agra, Thailand... og minsandten om ikke Andreas har tiltusket sig en lille rolle i en Bollywood komedie - Tere Bin Laden 2 - som amerikansk soldat, der jagter Bin Laden! Trods opsætning af Frederiks hår i bedste Zlatanstil, var det for langt til rollen! Han fik dog alligevel den 'fyrstelige' hyre, de var blevet stillet i udsigt!



Drengene er ret så populære med deres spiel und spass her i huset, poolvolley, cricket (de har forsynet alle med gule Chennai superkings spilletrøjer), flaskefodbold mm.,så det blev en lidt vemodig afsked! Kannan vores chauffør: "I just show the guys the new domestic and then we go home again", men rigtigt, her er lidt stille uden dem - til gengæld kan Nikoline få ro til sit studie og sin historieopgave. Vi har tøseplaner om yoga, fitness, museumsbesøg + diverse sightseeings i Chennai og omegn... og rejseplaner om et længere togt! Tøsehygges skal der i hvert fald, inden Nikoline får to veninder på besøg 3 uger i juli og mens Lars er på mandetur i Kerala!


Sommerrejsen til Danmark er bestilt;)
Vi glæder os til at se familie og venner i august.