Efter godt researcharbejde af Nikoline lykkedes det at få sammensat et talstærkt team til morgenrengøring på stranden i Injambakkam. Det er en årlig tradition og - må vi erkende - stærkt tiltrængt! Inderne er ikke verdens førende nation i brug af affaldsspande - ligesom der heller ikke er en hel masse stillet op...
Strækningen var 20 km med start på Marina Beach og så hele vejen ned forbi os og et par kilometer videre til Kovalam beach. At samle frivillige foregår meget ved mund til mund-metoden, og sørme om ikke det lykkedes at samle 6000 frivillige til dette års udgave, der løb af stabelen fra kl. 6-9 om morgenen for at blive færdige inden varmen for alvor får fat.
Der blev i år samlet knap 40 tons skrald på den samlede strækning - ikke tosset. Ved vandring på stranden skal man se sig godt for, da de lokale også bruger stranden som toilet til den store tur...Chauffør Kannan vælger som altid at tage den positive tilgang til den situation og fræmhævede, at "they have a wonderful view" - det er jo ikke løgn...
Som ved alt andet skal udstyret være i orden inden opstart.
Også Saimotesh fik det rigtige udstyr på - med morgensøvn i øjnene var det dog en udfordring at få en tommeltot frem i de enorme handsker...
Vijiya har i bedste hiphop-stil iført sig solskyggen meget elegant...
Så bliver det kigget nedad og samlet skrald til den store guldmedalje...kræver koncentration og rettidig omhu.
Indimellem skal der sorteres lidt og flyttes skrald til sønnikes sæk.
Her ses det samlede skraldteam - fra venstre Vijiya, Lars, Nikoline, Helle, Diviadashni, Kannan, Sundari, Saimotesh, ukendt og ikke mindst Gorriandabani.
Så er det tid til at vende snuden hjem til eget domicil.
På tilbagevejen slog vi forbi de små huse i landsbyen. Her har livet formet sig uden de store graverende ændringer i generationer med fiskeri som det primære levebrød for de lokale.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar