Tøsetur til Sri Lanka

Efter meget mas med rejseselskab og immigrationspapirer kom Nikoline og jeg afsted til dejlige 
SRI LANKA, mens Lars havde et par alenedage og weekendmandetur i Kerala i resort og på houseboat på the backwaters.

Sjovt nok minder Sri Lanka, naturmæssigt, ret meget om Kerala - meget frodigt og grønt med tydelige spor fra 'jungletiden' - og for årstiden skiftende regn og sol! Her et view fra vores hotel i byen KANDY, som ligger centralt på øen!

Sri Lanka ligger sydøst for Indien og blev indtil 1972 kaldt CEYLON. Øen er verdens syvende mest befolkede ø med sine 20 mill. mennesker. Sri Lanka var et af de lande, der blev hårdt ramt af tsunamien december 2004.

Landets historie er præget af en 30 årig lang konflikt mellem den singalesiske majoritet, 74% og den tamilske minoritet, 26%.
I 1983 forværredes konflikten og udviklede sig efterhånden til regulær borgerkrig med hundredevis af dræbte og sårede, og 100.000 berørte civile.
Mere end 40.000 tamiler emigrerede til staten Tamil Nadu, (hvor vi bor) og et stort antal flygtninge fortsatte til Europa, bl.a. Danmark, hvor de blev ufrivillige aktører i TAMILSAGEN (gulvtæppeaftalen), som endte med at den danske konservative regering måtte gå af, da den havde fejet alt for meget manglende familesammenføring ind under gulvtæppet! 

Krigen på Sri Lanka sluttede i maj 2009 med et regeringskup mod de TAMILSKE TIGRE, som med selvmordsbomber og andre barske midler kæmpede for en selvstændig stat nordøst på øen. 

Siden krigens afslutning er turister strømmet til Sri Lanka og der er tilsyneladende ro på i landet, skønt det fortsat ulmer med tamilorganisationer, der føler sig forvist til det nordlige Sri Lanka, frataget deres personlige frihed og ytringsfrihed, men også blandt nogle af tamilere her i Tamil Nadu kan man mærke 'uretfærdigheden'.

Vi landede planmæssigt i COLOMBO, hvor bil og chauffør, der skulle følge os hele ugen, stod klar!
Efter et par timers kørsel kom vi til Elephant Orphanage i Pinnawala, ca. midt på øen. Elephant Orphanage er et af de største 'elefantbørnehjem' i verden. Det startede i 1975 primært for at give omsorg og beskyttelse til de mange babyelefanter, der blev efterladt alene i junglen, fordi elefantmoderen enten døde eller var blevet dræbt. Det startede med fem babyelefanter, men er sidenhen vokset til 65.

Elefanterne får lov til at bevæge sig frit i løbet af dagen og betingelserne fra naturen simuleres. Babyelefanterne fodres med mælk om morgenen, og hver dag, morgen og eftermiddag, vandrer de store dyr en halv kilometer ned til floden MAHA OYA for at bade et par timer.

Elegante elefantaster - hmmm...

Nikoline mener, at denne lille elefant, som stod på denne sten i timevis, er som skåret ud af tegnefilmen Tarzan, hvor den siger: 'Er du sikker på, at vandet ikke er uhygiejninsk - jeg synes, det ser en smule tvivlsomt ud'.

Efter besøget var vi på elefantmuseum - sikke et skeletskrummel.

Vi fik lov at følge processen fra indsamlingen af grøntsagsbunkerne, som Lars ynder at kalde dem, til de færdige produkter. Elephant-dungen bruges kreativt til at lave elefantpapir, der igen bliver forarbejdet og dekoreret til forskellige salgsprodukter, så der indtjenes penge til projektet.

Her studeres elefantføde og naturfarver.

Herefter køretur til DAMBULLA, hvor vi overnattede på et hyggeligt resort. På turen dertil mødte vi denne leguan. Dejligt at sidde i bilen i dette øjeblik;)

Tidligt op næste dag for at bestige SIGIRYA ROCK (kan skimmes i det fjerne), inden det blev alt for varmt.

Sigiriya Rock er et af de bedst bevarede eksempler på byplanlægning i antikken. Det blev bygget af Kong Kassapa, 477-495 e.Kr. og blev for en tid ny hovedstad. Kongen byggede sit vinterpalads på toppen af denne klippe, mens han resten af året benyttede det enormt store plateau neden for klippen - til paladser, bade, terrassehaver, kanal- og stisystemer alt i millimetermålt symmetri.

Hovedstaden og det kongelige palads blev opgivet efter en dramatisk familiefejde, der endte med kongens død. Herefter blev det brugt til buddhistisk kloster indtil det 14. århundrede.

Her har vi drysset - hvordan kommer vi derop?

Så friske og frejdige ser vi ud inden opstigningen.

Synes ikke længere Mrs. Helleeee ser så kæk ud, at det halve kan være nok! Er også lidt i tvivl om vores korpulente guide i den hvide skjorte kan klare strabadserne.

Så løb jeg ind i kameradrillerier og alle mine dejlige billeder forsvandt æv æv, men heldigvis havde jeg også taget billeder på Iphone og Nikoline fotograferede også, bl.a. disse fantastiske FRESKOMALERIER af kvindelige figurer, som vi stødte på halvvejs oppe. Imponerende!

Inden denne oplevelse var blevet fordøjet, og pulsen havde lagt sig, var vi allerede afsted videre på tur til en lille landsby med jeep, oksekærrer og båd - STORT HULK - både jeg og vores guider havde taget så mange gode billeder fra denne tur;(

Styrmanden på 'fisketur' efter lotusblomster og -blade...

...så der kunne kreeres halskæder og smukke solhatte til damerne

I landsbyen stod 'mutter' klar i lerhytten med srilankansk mad serveret på lotusblade.

Menuen bestod af ris, okra, salat, hele friturestegte små fisk, bananblomster, dal, pappadums mm.

Godt mætte og trætte nød vi faktisk køreturen til Kandy blot med et lille stop ved GOLDEN TEMPEL i DAMBULLA - Verdens største buddha statue i Dhamma Chakka position. 30 m. høj. Superflot view med munkene der bringer ofre.

Der er religionsfrihed på Sri Lanka, men buddhismen fylder selvfølgelig meget, da ca. 73% af befolkningen er buddhister. Kong Ashokas søn, Mahinda, bragte buddhismen fra Indien til Sri Lanka 200-t.f. Kr.

Efter lidt shoppetid i Kandy blev vi beriget med  FIREWALKING og traditionel KANDYDANS med musik, sang, flotte kostumer, masker, rekvisitter mm.

Besøg i endnu et buddistisk tempel

TEMPEL OF THE TOOTH
Navnet kommer af at templet har et relikvie fra Buddha selv, nemlig en tand! 

Jeg er duperet over den dybfølte tro, indre ro og indflydelse religionen har hos befolkningen både her på Sri Lanka og i Indien.

Altid dejligt at kunne tænde et lys og sende en kærlig tanke.

På turen rundt fik vi mulighed for at snuse til nogle af Sri Lankas specialiteter, både forarbejdning af produkterne og de færdigbehandlede, kokos, silke, træfigurer og -møbler,

SAFIRER

Der er en safirsten til hver stjernetegn.

BATIK

TE

 URTE- OG KRYDDERIHAVER  (spice gardens)

NATURGUMMI

CASHEWNØDDER

På vej til COLOMBO blev tørsten slukket med en Kingcoconut, købt hos denne gut der havde helt rød mund efter at have tygget tobak og blade - lækkert! 

og heldigvis var der højsæson for den vidunderlige LICHI frugt, som blev solgt ved hvert gadehjørne...uhmmm

 l COLOMBO fik vi en bilsightseeing...

...og boede på et skønt hotel tæt ved stranden.

På stranden faldt vi snak med nogle af de lokale, bl. a. denne smilende dame, der var ude at samle brænde til ildstedet! Snak og snak er måske så meget sagt, men vi kommunikerede, så godt vi kunne.

Også denne lille krudtugle var i vældig hopla! Pletten i panden betyder beskyttelse og lykke.

Disse herrer gav en lektion i netfiskeri fra stranden, den ene meget gestikulerende, da han var døvstum, den anden Michael Perera, havde lært sig både glimrende engelsk, tysk og fransk ved at omgås turister. Han havde aldrig gået i skole, men kunne i hvert fald tilegne sig og lagre sproglig viden.

Den døvstumme havde mistet både sin datter og mor under tsunamien, som også hærgede dette sted.   

Formiddagen inden afrejse mødte vi Michael igen, som fortalte om sin liv og levned, bl.a. at han var rejerfisker, kristen, fattig og ikke kunne komme med de andre i kirke denne dag, da han ikke havde noget rent tøj og skulle forsøge at fange et par fisk til aftensmaden. Han viste stolt de to fisk frem, han havde fanget, og da vi gav ham 1000 Rs = 100 danske kr. dansede han nærmest på stranden. Maden var nu reddet den næste uges tid!
Herefter forærede han os de fineste konkylier han havde fået i nettet i forbindelse med rejsefiskeriet og inviterede os hjem til fruen i huset og en kop te.

På vejen til huset, mente han, at vi var meget heldige at møde denne leguan - vi var nu ikke helt af samme overbevisning.

Vi måtte selvfølgelig have et billede af tuk tukkerne på Sri Lanka. Modsat Indien, hvor hver by har sin egen specielle tuk tuk farve og udmykning, findes her tuk tukker i alle farver... 

... og af den afslappende fyr her. Indere og srilankanere er folkefærd der forstår at tage en powernap når og hvor som helst. Ben og arme 'vokser' i pauserne ud af tuktukkerne, mens der bliver boblet igennem.

Hjemme hos Michael blev der fundet brudebilleder frem, fortalt om børnene og vist hængsler til vinduer, som han finder eller køber, hvis der har været god rejefangst! Hans mål er at samle sammen, så de efterhånden kan få lukket de gabende vindueshuller.

Jeg skal da lige love for, at der blev skrubbet tekopper og skeer. Slap nu af, det er bare os;)

 Familien er meget troende kristne og bibelen ligger fremme til daglig læsning!

 Klokken 11 skal vi mødes med chaufføren, så det er tid til farvel.

Sidste stop inden airport NEGOMBO - meget spændende fiskermiljø. 

Billederne taler vist for sig selv.

Vel hjemme i Chennai igen, skønt at blive modtaget af en glad lille Sai Motheesh. 

Tak for denne oplevelse og en dejlig tur Nikoline.

Årlig strandoprydning i Chennai

Efter godt researcharbejde af Nikoline lykkedes det at få sammensat et talstærkt team til morgenrengøring på stranden i Injambakkam. Det er en årlig tradition og - må vi erkende - stærkt tiltrængt! Inderne er ikke verdens førende nation i brug af affaldsspande - ligesom der heller ikke er en hel masse stillet op...

Strækningen var 20 km med start på Marina Beach og så hele vejen ned forbi os og et par kilometer videre til Kovalam beach. At samle frivillige foregår meget ved mund til mund-metoden, og sørme om ikke det lykkedes at samle 6000 frivillige til dette års udgave, der løb af stabelen fra kl. 6-9 om morgenen for at blive færdige inden varmen for alvor får fat. 

Der blev i år samlet knap 40 tons skrald på den samlede strækning - ikke tosset. Ved vandring på stranden skal man se sig godt for, da de lokale også bruger stranden som toilet til den store tur...Chauffør Kannan vælger som altid at tage den positive tilgang til den situation og fræmhævede, at "they have a wonderful view" - det er jo ikke løgn...  

Som ved alt andet skal udstyret være i orden inden opstart. 

Også Saimotesh fik det rigtige udstyr på - med morgensøvn i øjnene var det dog en udfordring at få en tommeltot frem i de enorme handsker...

Vijiya har i bedste hiphop-stil iført sig solskyggen meget elegant...

Så bliver det kigget nedad og samlet skrald til den store guldmedalje...kræver koncentration og rettidig omhu. 

Indimellem skal der sorteres lidt og flyttes skrald til sønnikes sæk.  

Her ses det samlede skraldteam - fra venstre Vijiya, Lars, Nikoline, Helle, Diviadashni, Kannan, Sundari, Saimotesh, ukendt og ikke mindst Gorriandabani. 

Så er det tid til at vende snuden hjem til eget domicil.  

På tilbagevejen slog vi forbi de små huse i landsbyen. Her har livet formet sig uden de store graverende ændringer i generationer med fiskeri som det primære levebrød for de lokale. 

Med Diviya Dharshini og Sai Motheesh i skole

Første skoledag efter en varm sommerferie

Indiske børn har ferie i april og maj, hvor temperaturen er højest, så de har netop haft første skoledag her i Chennai!
Nikoline og jeg var så heldige at få lov til at komme med vores chaufførs børn i skole, og de nød at blive kørt i bil. Lars måtte så tage motorcyklen på arbejde;)

















Forventningsfulde, lidt betuttede og spændte i nye skoleuniformer, sko, skoletaske, penalhus, madkasse mm. tog vi afsted til den store private skole med 4 -5 spor, hvor 
Diviya Dharshini og storebror Sai Motheesh skal tilbringe de næste mange år! 

Først skulle Sai Motheesh afleveres på 1. sal i 1. grade. Det er hans andet år på skolen, men alligevel med mange nye kammerater (ca. 40 børn i en klasse) og lærere, da posen bliver rystet hvert år, både i forhold til lærere og elever, så han var ikke helt tryg ved det og kneb en tåre! Første dag i skole til 16.30 gik fint trods farveltårerne, men han er nu alligevel lidt bekymret for, hvornår han skal få tid til at lege!

Så gik turen til stueetagen og LKG - Lower Kinder Garden,

hvor Diviya Dharshini var for første gang - 3½ år gammel! 

Forældrene måtte følge ind til farvel og blev herefter sendt ud, hvilket medførte mange grædende børn...

... og mange grædende mødrehjerter, som samledes uden for vinduet for at kigge ind til børnene, som også kunne kigge ud - ikke smart! Diviya Dharshini græd også og rendte hele tiden hen til døren. Diviyas mor trodsede som flere andre mødre reglerne og gik ind for at give sit barn en god og tryg første skoledag! De små havde tidligt fri denne dag og resten af den første uge, hvor forældrene var velkommen til at følge deres børn i skole!
Allerede efter den første uge tog Diviya skolebussen alene sammen med sin storebror!

Det er en forholdsvis moderne skole med smartboard, gode bogmaterialer, sportsrekvisitter, boldbaner mm....  og selvfølgelig også et lille husalter til første dag. Beskytterguden Ganesh er med, så det skal nok gå alt sammen!

Efter én times tid blev der kaldt til fællessamling! Børnene entrede klassevis i snorlige rækker til opstilling og sang, taler og uddeling af diverse pokaler! 

Derefter var der tid til at hente Diviya og trøste ulykkelige børn, hvis forældre ikke havde deltaget, og som ikke var kommet tilbage endnu...

...men Diviya var klar til at tage hjem og gøre klar til næste dag med en ny skoleuniform i lyserød farve, der helt sikkert vil matche de små søde chokoladebrune fusser og selvvalgte nye lyserøde sandaler!

De fleste mellemklassefamilier vælger at sende deres børn i privat skole, hvor de ud over de almindelige fag også får god engelsk undervisning! 
Der bliver herved et stort skel, da de fattige børn bliver samlet i governmentschool!... og så er der selvfølgelig også overklassen, som har råd til bedre skoler, som fx international schools. Indien har et stort stykke arbejde foran sig i forhold til stor samfundsmæssig social ulighed! Flertallet udgør alt for mange fattige mennesker, der lever under kummerlige forhold og dermed alt for mange børn, der ikke kommer i skole eller får en ordentlig skolegang...
Det er dyrt at sende sine børn i privat skole, og ofte er der udgifter til den dyre skolebus, da der ikke nødvendigs forefindes en privatskole ved ens bopæl. Vi har derfor valgt at bidrage til Diviya Dharshini og Sai Mothees skolegang, og håber vi får lov at følge dem, både mens vi er her i Chennai, og når vi kommer hjem til DK igen!
Det er meget almindeligt, at expats støtter sine 'ansatte' med skolepenge, og det gør vi med glæde!  
Vi får mangefold igen!


Andreas, Nikoline, Lars og jeg har startet en INDSAMLING til en Ipad med 3G til Diviya Dharshini og Sai Mothees! Hvis I har lyst til at støtte, kan I skrive til mig på www.hellestromholt@hotmail eller på facebook, så sender jeg kontonummer retur til overførsel! Der bliver selvfølgelig dokumentation i form af billeder og indslag med børnene! 


Jeg har fået lovning på at følge med Diviya og Mothees i skole og går da også og sysler med et billedkunstprojekt og evt. et pennevenneprojekt med 'min' danske skole, hvis lærerne på skolerne er med på ideen.
Jeg har også besøgt den internationale amerikanske skole og to governmentskoler - i Madurai og den lokale skole i vores bydel.
Endvidere har jeg min egen lille danske skole, hvor vi efter sommerferien har fået et gratis abonnement på frilaesning.dk, mod at børnene skal fortælle deres historie om deres ophold i Indien + en artikel med interview og billeder om indiske skoler... så ja skolearbejdet er alt andet end lagt på hylden hmmm... men det er noget mindre stressende og tidskrævende her... men lige nu har jeg altså sommerferie;)