Royal Enfield factory besøg

Med store forventninger tog min kollega Dnyanoaba og jeg afsted en tidlig lørdag morgen til Royal Enfield fabriksbesøg for at se produktionen af maskinerne og få mere at vide om Royal Enfield historien.  

Turen til fabrikken var på 70 km. og indebar uheldigvis min første punktering 5 km. fra fabrikken. Vi mødte stor hjælpsomhed og fik lov til at parkere under halvtag hos en virksomhed, og så røg jeg bagpå Dnyanoba det sidste stykke.  

 Her motorer til test.

Flere gode sager på rullebord...

Se se - her ser jo helt moderne ud i produktionen...

Dnyanoba var i dagens anledning iført det helt rigtige dress med Royal Enfield t-shirt.  

Samlingen af motordele og chassis foregår ved samlebånd, hvor hver medarbejder laver samme operationer dagen lang og produktet passerer forbi på rullebånd. 

Her færdige splinternye maskiner af den klassiske slags- herligt!

Min favoritfarve hvis jeg skulle købe i dag ville nok være classic black crome med brune sæder - herlig model. 

Her en silver model, der var trukket til side grundet særlige problemer - kunne være en "mandagsmodel". 

Med en indgang som et fængsel var der pludselig et interessant afsnit i fabrikken - klargøring af maskiner beregnet til eksport udenfor Indien! Vi blev oplyst, at eksportmodellerne fremstår anderledes end maskiner beregnet til salg i Indien. Det spændende for mig er jo, hvori modifikationerne består, da jeg er lykkelig ejer af en "lokal" maskine.

Svaret kom ikke på denne tur, men jeg fik en mailadresse på vores rundviser, som kan kontaktes og forhåbentlig opdatere mig om regler og chancen for at få dyret med til Dannevang...

Fra væggen i eksportområdet hænger der en oversigt over specifikationerne på eksportmodellerne - umiddelbart svært at se de store forskelle ift. min model...  

Sidste stop var maleområdet. Dette er delvist automatiseret med mange robotmalede tanke herunder. 

Men men men - på klassisk indisk vis er der stadig dele af maleprocessen, der foregår ved håndkraft...det blev fortalt at den samme herre har arbejdet med det i 40 år - og nu givet sin lærdom videre til de to sønner, så de 3 herrer stod på række og førte penselen...

Nåhh jo, vi havde helt glemt, at min Enfield stod med fladt bagdæk - noget måtte gøres - heldigvis er det nemt i Indien, hvor der nærmest er en lokal mekaniker med 1000 meters afstand. Her varmer Dnyaboba op til operationen inden hjælpen kommer frem.

Så var han der! En lynhurtigt arbejdende herre, der spottede metalstykke i dækket og fik slangen ud på ingen tid. Der skal virkelig arbejdes med et nyt og stift dæk for at få det til at makke ret.  

Mission completed og luft skal der i. Der kan selvfølgelig sagtens foretages mobilsamtaler samtidig - inderne er virkelig klistret sammen med deres telefoner...

Vel hjemme igen efter en herlig og oplevelsesrig tur - som det ses er vejene støvede i Indien, og man bliver lidt beskidt i bolden af at køre afstande som 150 km...