Mr. Lars & Mrs. Helleees blog: september 2014

Jonna & jeg har nydt en dejlig tur til staten Rajasthan, som før Indiens uafhængighed var et mylder af små prinsestater regeret af Maharajaerne (maharaja betyder øverste konge). I dag er jorden - som de lokale maharajaer før ejede - blevet fordelt blandt bønderne.

Afstandene ser ikke store ud på kortet, men tro mig, det er de på indiske veje og i bjergkørsel.

Rajasthan er en farvestrålende og konservativ stat med ørken, kameler, forter, paladser, templer, traditionelle klæder med sarier i pangfarver, kurtaer, dhotier og turbaner i lange baner.

Meget af det indiske kunsthåndværk vi ser i vesten, bliver produceret her.

Ud over Jaipur, Jodhpur, Udaipur, nåede vi også Pushkar og snuse lidt rundt i udkanten af Tharørkenen på dromedarryg.

Forventningsfulde og 'lidt' fjollede venter vi på flyafgang til Jaipur her i

Anna airport Chennai

Jaipur - The pink city...

...er Rajasthans hovedstad og med 'blot' 2,5 mio indbyggere, er den en af Indiens mindre hovedstæder.

Det blev en lidt længere køretur end vi havde regnet med til hotellet, som viste sig at ligge i CHOMU, en mindre landsby uden for Jaipur, men hvilket palads at blive inkvarteret i.

Hotel Chomu Palace er et historisk og autentisk palads, hvor man bliver foranlediget til at tænke sig 300 år tilbage til den aristokratiske fyrstetid i Rajasthan. Skønne omgivelser og skøn middag.

Indgang gennem porten... selvfølgelig er den hinduistiske

gud Ganesh også her, så vi er lidt på 'hjemmebane'.

Efter en god nats søvn i de kongelige gemakker var vi friske til en guidet Jaipur Tour

Første og vigtigste mission var at besøge Amber Fort på elefantryg. Det er den smukkeste tur og udsigt, så det var lidt irriterende med de mange påtrængende og meget vedholdende gadesælgere, som bare kastede varer op til os og råbte madam madam madam i et væk. Fyr elefant fyr...

Efter yderligere et par stop gik turen videre til den gamle bydel, som bliver kaldt The pink city, da husene i denne bydel er malet lyserøde. I lang tid blev farven brugt til at skjule dårligt byggemateriale, men efterhånden blev det mere byens vartegn end en nødvendighed.

Lidt tid på egen hånd blev brugt til at se dette smukke Hawa Mahal (Wind Palace) og på at shoppe i Bazaren.

Tilbage på landet og Chomu, hvor vi var på hyggelig aftenvandring.

En klipning hos den lokale frisør - hmmm nejtak...

så en kjole da Madam - hmmm jatak...

På vej til Pushkar er det rart med en lille strække ben- og tepause, men lur mig om ikke dette stop er taktisk timet og med procenter til chaufføren for at stoppe lige præcis dette sted med tonsvis af rajasthanske fristelser.

On the road again. Det er spændende at følge livet på landet, og igen må chaufføren stoppe, da Madam skal fotografere denne arbejdende rajasthanske kvinde. Det er meget almindeligt, at kvinderne tager noget af hovedbeklædningen ned foran ansigtet for at forhindre støv i luftvejene.
Rajastan er et solrigt og meget tørt område. Kun i en periode efter junimonsunen er dele af Rajasthan frodigt. Endnu mere tørt og varmt er der i det nordvestlige i Tharørkenen.

Pushkar

På vej til Jodhpur gjorde vi holdt i Pushkar, som viste sig at være en meget interessant og flot by. Folk og pilgrimme valfarter hertil, da det er et af de få steder i Indien, hvor der er et tempel dedikeret til guden Brahma, som er skaberen og den øverste gud i hierarkiet i hinduismen.

Det var en meget speciel oplevelse og meget meget smuk på sin egen særprægede måde. Desværre måtte vi ikke fotografere, så det må forblive på nethinden... men her er et lille kig udefra.

Utrolig som den sovende 'ungkarl' kan falde i med farverne.

Lidt sightseeing og stop sammen med aben ved den hellige
sø, lidt frokost og så er vi klar til næste stop, som er...

Jodhpur The blue city

Jodhpur er Rajasthans næststørste by med ca. 1 million indbyggere. Set fra toppen af Rajasthans mest imponerende fæstning er Jodhpur en mosaik af blå facader og hvide tagterrasser. Grunden til at husene bliver malet blå er, at man med den blå farve som indeholder kobberoxyd, kan forebygge termitangreb på træværk og samtidig slå insekter ihjel.

Herlig parkering foran byens fort... bil - bil - kamel - bil.

It only happens in India:)

Vi besøgte først dette smukke mindesmærke Jaswant Thadaur som er bygget af en af Maharajaerne til minde om sin far. Vi fik traditionel Rajasthani musik med på vejen af de flotte herrer... og de fik nogle Rupees.

Monumentet er bygget ud af halve meter tykke marmorsten, som er lavet af udskårne marmorplader, der er så ekstremt tynde og polerede, at de udsender en varm glød, når solen skinner på dem... mere ægte end Taj Mahal, hvor der 'bare' er en tynd marmorbelægning oven på byggestenen.

... og så fik vi set hvordan man sætter sin 9-12 meter lange turban, som i Rajastan først og fremmest er et værn mod solen, mere end det er et religiøst tegn.

Her er vi inde i Mehranggarh Fort, som er omdannet til et flot museum, der fortæller Maharajaernes historie, deres krige, deres kunst og deres død.

Elefanten var et vigtigt dyr for Maharajaerne og blev bl.a. brugt til ceremonier, krigsførelse og transport. Her ses forskellige royale bærestole og HOWDAHS (elefantsæder) op gennem 1900 tallet.

De første primitive vandpiber, lavet af kokosnødder og et langt stift rør, blev opfundet i Indien omkring 1500-tallet - også meget populære blandt maharajerne i 1700-tallet i en mere moderniseret udgave. Til tider blev der også røget opium i vandpiberne...

...og taget en skjult gibbernakker i de adelige gemakker i ny og næ -

her gemt i figuren, hvor der et lille drikkehul øverst ved højre hånd...

Et af højdepunkterne vi havde set frem til på turen var kamelridning... hmmm så dromedar da.
Total ørkenskib, da den rejste sig, men ellers var det 'bare' at følge rytmen og lukke næsen for alle 'gasserne'.

Se mig...

og Jonna...

... og se engang hvordan folk lever i ørkenlandet, som efter en tørkeperiode vil blive helt gold igen.

Skøn tur som sluttede i en smuk solnedgang i udkanten af Tharørkenen. Hvor ville jeg gerne ha' nået gennem ørkenen til Jaisalmer, men vi kunne ikke nå det hele på blot en uge.

Inden videre afgang blev vi forkælet med lokal Rajasthansk mad.
Nu har Jonna også prøvet at spise ged:)

On the road and at the country side again.

'Please stop Bansi, I want to take a snap' - denne gang af disse damer, der vasker tøj, har vasket tøj og den gamle Hr. lunk, der er på vej hjem, efter en lille passiar med os. Såååå hyggeligt når vi kommer rundt og folk gider snakke lidt, meget lidt, da de stort set ikke kan engelsk på landet. Damerne forlangte nogle Rupees for fotograferingen og det fik de så.