JULEN 2013
Indlæg v/Lars
Indlæg v/Lars
Her frokosthygge med nogle af Vijayas specialiteter. Ser da ud til de nye beboere er faldet meget godt til...i hvert fald i parasollens skygge...
Lokal sightseeing i den lille fiskerlandsby
Senere var der bazar- og krydderitrail med et historisk tilbagekig til kolonitidens boder med alskens gode sager som frugter, grøntsager og diverse smånips.
Så var det tur til den længe imødesete Keralatur. Her i efterhånden vante omgivelser udenfor Kochi lufthavn sammen med guide Peter og med kurs mod vores hotel
En af de lokale traditioner for turister er den berømte og dramatiske Kathakali dance, som forinden kræver ansigtet bliver lagt i de helt rigtige folder, farverigt malet og med en kæmpe kunstig hvid krave modelleret op. Temmelig langvarig proces, og intet starter selvsagt til tiden in India...
Her ses både det færdige ansigtsudtryk og de tunge klæder, der hører med til rollen. Dette er den dominerende mand, som den sminkede og dansende kvinde gør kur til men uden det store held
Herunder det kvindelige modstykke (af os kaldet gurkemejefjæs) med ganske særlig ansigtsmimik med vægt på øjnene. Hun spilles i virkeligheden af en ældre herre, som vi fik fornøjelsen af at se ifærd med at påføre sminke og udstyr - se hænderne, der afslører en del...
Ingen tur til Kerala uden en tur på Backwaters og husbåd - som opvarmning var der denne herlig minisag med transport til vores resort - man får helt klart fornemmelse af, hvad der venter...
Trods de "trange" kår kan man sagtens gøre sig det behageligt ses det...Poul ligner en der lige er kommet i tanker om at vi har glemt det vigtigste - at medbringe en kølig King Fischer!
Vel ankommet til resortet får Merete her en svingom med den lokale model af en kendt herre i sædvanlig kikset indisk stil...
Det gav tilsyneladende Helle mod på at
prøve kræfter med det samme...
prøve kræfter med det samme...
SÅ endelig på den rigtige husbåd - her med udsigt til naboerne på søen - masser af andre husbåde. Med op mod 800 km på floderne er der god plads, men vi oplevede faktisk trængsel her og der...
SÅ har folk fået gjort sig det behageligt på soldækket i de klassiske lange stole, der hører sig til på husbåd, så man kan smække stængerne op, nyde udsigten, kaste sig over den gode roman og tilføre lidt kølig væske...livet er vist ok...
Typisk landskab og afstand mellem flodbredderne
Tilbage i Kochi fik vi set og prøvet kræfter med de kinesiske fiskenet. I tidernes morgen importeret af kineserne, men teknikken er forblevet mange hundreder år efter. Man mener, at kinesiske handelsmænd fra Khubilai Khans hof var de første, der i slutningen af 1300-tallet bragte disse net til Kochi. Tæt på kysten kan man finde mange fisk. I over 100 år gjorden man derfor god brug af disse høje, manuelle fiskemaskiner, indtil araberne drev kineserne bort. Da kineserne var væk blev nettene fjernet. I begyndelsen af det 16. århundrede fordrev portugiserne araberne. Det var øjensynlig portugiserne, der genindførte brugen af siddenet omkring Kochi.
Ingen ferie uden Bodylærer Poul Han i køkkenet i færd med at stege og brase retter sammen. Som det ses kan man sagtens finde gode råvarer i frugt og grønt, og Poul kastede sig ud i både oksemørbrad, ænder og flæskesteg
Merete var også i køkkenet og gjorde sig vældig populær hos gæsterne lille juleaften med hjemmelavede æbleskiver og børneglögg! Bestemt en god opvarmning til de videre sysler ved træet
Her er nogle af de særlige gæster ankommet - Diviya og Sai Modesh - uanende hvad der venter dem af dansk tradition senere på aftenen...
Der skulle vi nemlig danse rundt om juletræet, som Helles søskende havde anstrengt sig med at samle. Naturligt nok uvant for gæsterne, der bestod af vagter/Viyaya og Kannans familie, men de tog det med godt humør og gik godt med på løjerne...
På klassisk gammeldaws sønderjysk maner skulle der spilles "Pot" som er det samme som banko. Der blev kørt med yderste koncentration, for man kunne jo vinde slikpræmier, så det var med at høre efter opråberen...og sommetider kan det være nødvendigt med en hjælpende hånd af farmand
En af de sidste oplevelser med Poul og Merete var en tur
i afslappede omgivelser på Temple Bay resort. Også her havde den gode
julestemning dog vundet indpas
Det er efterhånden blevet en tradition at følge en såkaldt puja foretaget
af Viyaya i hendes lille hus, hvor religiøse symboler indtager en betragtelig
del af pladsen. Puja er en tilbedelse af og ofring til guderne, hvor der tændes
ild og ringes med en klokke. Ved besøget blev der også vist billeder af bryllup
med ingen ringere end Gorriandabani - i en noget yngre udgave
Som ved Helles søskende også fuldt drøn på afprøvningen af livet bagpå en
Royal Enfield i indisk trafik - det prøvede de begge to, men her er det Merete,
der synes at være svært tilfreds med forholdene efter endt tur
Vi just enjoyed at the max, så det er klart,
at vi håber på endnu et besøg fra Rimsøvennerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar