onsdag den 30. oktober 2013

På rundrejse i Nordindien



Fantastisk dejlig ferie til MUMBAI og det nordlige Indien  

DELHI - AGRA - JAIPUR (Den gyldne trekant)


Denne 9-dages tur tog sit udspring i MUMBAI, hvor vi havde 3 overnatninger. Billedet herunder er fra et af de helt store attraktioner - Gateway of India - bygget med det formål at lade kong George den femte og hans kone Mary gå igennem den tilbage i 1911, men det skete aldrig, og den kæmpe bue står i dag som vartegn for befrielsen fra britisk herredømme, da de engelske soldater gik gennem den som en del af de sidste skridt ud af Indien i 1947.  



Tonsvis af turister er i dette område, og naturligvis også lokale sælgere af alskens lyksaligheder - her får Helle en særlig velsignelse og beskyttelsessnore til håndleddet. 


Vi havde en rundtur i byen med en af de lokale selfmade guides, og han var heldigvis meget bekendt med området omkring Dhobi Ghats - et megastort vaskeområde med et hav af delfunktioner i et tilsyneladende kaotisk system, men med sine egne sære spilleregler, der alligevel ender med at få tingene til at fungere.  



Her arbejdes der med millionbyens store beholdninger af tøj, duge, servietter og håndklæder, som byens hoteller og restauranter skal have vasket og strøget.  




Som alternativ til anvendelse af klemmer bruges en særlig teknik til ophængning på tørresnore - tørresnoren er lavet af to stykker snoet reb, som tøj og her servietter sættes fast i


Vores guide var lokalkendt og kunne vise os helt ind i hjertet af det enorme foretagende, for der fandtes masser af små forretninger med hver sin særlige funktion - tørring, strygning, presning, sammenlægning osv. 


Senere besøgte vi et jainistisk tempel - jainisme har tæt relation til buddhisme, men er mere ekstrem med en meget streng moralsk levevis og streng askese.  


Herunder to andre berømte vartegn for Mumbai - Taj Mahal Palace til venstre og Taj Mahal Tower til højre. Palace and Tower er bygget af en industrimand fra Paris, J.N. Tata - som en hævn da han i sin blev nægtet adgang til et "europæisk" hotel Watson i Mumbai - hotellet åbnede tilbage i 1903.


Den store slumby i byen - Dharavi - kendt fra "Slumdog Millionnaire" blev også travet igennem. Her lever et antal svarende til Københavns samlede befolkning i dybeste fattigdom og klarer sig på bedste beskub. 


Der skulle angiveligt være 15.000 små fabrikker og virksomheder i området med alskens genbrug og småreparationer som gøremål. Herunder en herre, der har specialiseret sig i senge af solidt materiale...


Ikke alle råder over antal kvadratmeter fra typiske forhold i DK.


Der er dog også sammenhold, mange kammerater, liv og glæde i Dharavi - det er ikke sociale kontakter børn savner. Herunder får fantasien frit løb, da børnene må klare sig med hvad de nu kan finde at lege med.


På vejen ud af Dharavi forvildede vi os ind i de helt snævre gyder herunder, men vi fandt dog udgangen igen...


Mumbai byder selvfølgelig også på shoppingmuligheder i lange baner, så frem med tålmodigheden Lars! 
Billedet herunder er fra en butik i 3 etager, og det samlede antal sælgere på hver etage ses på billedet under igen...ikke så sært man kan have vanskeligt med at gå i fred - der er altid flere til at ekspedere end der er kunder i butikkerne... 



Herunder ses en anden måde at overleve på - man pynter familiens ko og drager til byen for at tigge penge - ofte suppleret af børn, der kan sørge for opmærksomhed ved at danse, spille og synge. Om aftenen drager man så hjemad med mad til koen, malker den og får en bid brød.


Orden og systematik er ikke indernes stærke side - derfor var dette syn noget særligt - en familie lever tydeligvis på gaden, men der er helt styr på køkkensagerne, der står renvaskede linet op i hjørnet. 


Helle i flot indisk dragt - formedelst 7.000 kr. kunne de noget tunge sager erhverves - så det blev ved kiggeriet denne gang - vi skulle jo nødig overskride grænsen for bagagevægt på hjemturen...!


Dejlig rundtur i det centrale Mumbai i hestevogn - Taj Mahal Palace til venstre


Farvel til Mumbai og Hotel Diplomat. Her ses at antallet af medarbejdere er mangedoblet i forhold til et dansk hotel - det er meget almindeligt, at en arbejder og tre kigger på. Den lille bil var ikke meget større kufferten, der lige kunne klemmes op på taget 


Så er vi i DELHI, Indiens hovedstad - første markante stop den store moske Jama Masjid, hvortil man kun får adgang uden sko - den bryske herre her kunne ikke tale, men kom med markante lyde, der tydeligt indikerede om alt var i orden med fodtøjet...Delhi rummer en række store monumenter fra stormogulernes tid. 


Moskeen er bygget af selvsamme herre som byggede Delhi Red Fort og Taj Mahal i Agra, Shah Jahan, og stod færdig i 1656 efter 6000 arbejdere havde været i gang i 6 år. Der er plads til 25.000 mennesker på den åbne plads. Læg mærke til vores påklædning herunder - man må jo skik følge eller land fly...  


Lidt til læsehesten... hvis man har mod på Koranen


Den muslimske herre her havde en særlig ekspertise - han sad med vægt og målte noget sort pulverstads op - der efter sigende skulle gøre øjnene godt   


Fænomenet Stormogulerne dækker over den magtfulde erobring af indisk område, som moguler fra flere lande var i stand til at gøre i perioden år 1500-1750.   


Jama Masjid ligger i Old Delhi - derfor var en tur i den gamle bydel i en cykelrickshaw  - området vi kørte i kaldes også Electric City, hvilket er en ganske rammende betegnelse...tusindvis af el-kabler hænger overalt - et mindre mirakel at der rent faktisk er strøm visse steder i området...  


Her transporteres ALT med ALLE mulige og umulige transportmidler dagen lang.  


Man kan godt forsøge sig med lidt salg af ure selv om trafikken er kaotisk 


Hvor er indgang og udgang - for slet ikke at snakke om personalet??


Hårdt manuelt arbejde - som at skrue tiden 100 år tilbage


Hvilken vej nu?


"Stigemanden" som vi fulgtes med et langt stykke tid



Dette monument kaldes Humayuns Tomb efter en anden af de tidligere stormoguler Humayun - stod færdigt år 1572. 




Og ja, der bruges rigtige kobraslanger i disse numre, men giften er fjernet fra dem 


Endnu et berømt sted i Delhi er Qutub Minar. Dette tårn er 72 meter højt og bygget af Qutub i 1200-tallet for at markere sejren over de hinduistiske konger - så det er et sejrstårn. Der er indhuggede vers fra Koranen op langs tårnet.    



Næste stop AGRA og selvfølgelig Taj Mahal. Shah Jahan byggede dette til sin elskede kone, der døde i barselssengen ved den 14. fødsel. For at bygge Taj Mahal med perfekt symmetri skulle der anvendes 20.000 arbejdere gennem 20 år. Shah Jahan havde plan om at bygge et sort palads på den anden side af floden til sig selv - denne plan førte til at hans søn indespærrede ham i de sidste 7 år af hans liv. De blev tilbragt på Agra Fort med udsigt til...Taj Mahal!   


Sikke en urimelig behandling af sin far i magtkampen kunne man synes. Det giver dog mere forståelse, når man får at vide, at sønnen ville forhindre faderen i at bruge massive mængder af skattekroner på at bygge det sorte palads. Det ville jo sikkert skulle være endnu større, flottere, dyrere og mere pompøst end Taj Mahal. 


Detaljer og teknik studeres med kritiske blikke... 




Hvorfor ikke vælge et stateligt køretøj når chancen er der...


Billeder her fra Agra Fort - her den smukke have 


Det var på Agra Fort stormogulerne levede - det var her beslutningerne blev taget. Som det ses her var der så rigeligt plads til de mange haremskvinder - der siges at have været 350, så stormogulen måtte huske dem ved nummer i stedet for navn...


For at undgå forurening af Taj Mahal er der strenge krav til trafik omkring i Agra, og der er fokus på industrier og handel, der ikke udleder skadelige sager. Der er naturligt fokus på håndværk fra traditionel tid - vævning og marmorhåndværk - passer godt til byens byens hovedattraktion. Nogle af tæpperne tager op mod et år at færdiggøre.    


Vi så måden hvorpå al marmorkunst var lavet på Taj Mahal. 




Inde i hjertet af Agra Fort er der en særlig bygning med mulighed for at bringe en ofring





Sidste stop er JAIPUR, hovedstad i staten Rajasthan - en bette by med 4 mio. indbyggere. Kaldes The Pink City. 
Her ses Palace of Winds - med ikke mindre end 953 små vinduer. Bag disse kunne de royale kvinder sidde og følge livets gang uden selv at blive set - dette var meget vigtigt dengang. Desuden kunne der komme en frisk brise ind gennem de små åbninger - en datidens air condition til de varme sommermåneder...




Giften er - forhåbentlig - stadig fjernet...




Denne herre snoede sit skæg op om ørene hver dag og viste fuld længde til ære for os - 10 år havde han ladet det gro!



Farvestrålende dragter og karakteristisk tøj er nøgleord i Ragasthan. Billedet her viser bror og søster, der hhv. spiller og danser. Det lyder fint, men de har et noget trist liv, da de er oplært af faderen og bliver sendt afsted hver dag til pladser med mange turister - de burde jo gå i skole! 



Det fantastiske Amer Fort lige udenfor Jaipur. Her fik vi virkelig den historiske fornemmelse, da man kan komme op til fortet på farvestrålende elefanter ad snoede stejle stier - og der er masser af "modgående" trafik...



Hver dag tager mere end 100 store elefanter turen fra deres tilholdssted et par kilometer væk og går "på arbejde" på fortet - efter nogle timer skal de hjem og hvile. Alle er hunelefanter for at undgå uønsket ballade...



Vores "chauffør" var yderst rutineret og kunne sagtens styre det store dyr og samtidig underholde os med gode historier



Konge for en stund - men det varer ikke ved - har ellers købt turban og paraply for at få den rette stemning



To ladies i flotte gule dragter - mod lidt betaling stiller de gerne op til foto




Det utrolig smukke Mirror Palace, spejlpaladset inde i fortet. Det blev meget brugt om vinteren, da temperaturen var forholdsvis høj.     






Den noget pompøse indgang ved Ganesh port. 




Ude af fortet igen og et noget mere jordnært studie her - snacks og søde sager sælges i små kræmmerhuse




Som nævnt er Jaipur og Ragasthan kendt for dans og musik - til tider forsøges det at lokke særlig talentfulde turister udi kunsten - Helle var en oplagt kandidat... 




Sådan spiller og synger man med lidenskab og indlevelse




En stor den af oplevelsen er uheldigvis de meget påtrængende sælgere - som her, hvor vi er ude at se tæpper og puder på guidens anbefaling - efter en rundvisning ender man i et rum med en lommeregner 




Også balancekunst kan være en særlig tillægsdisciplin ved deres dansenumre



Efter en lang dag fandt vi et større lager af turbaner - og gjorde den meget udbredte turisterfaring, at vi havde betalt for meget for vores...men pyt, man kan jo ikke tage til sit Fort uden det...






Ingen kommentarer:

Send en kommentar