Årlig strandoprydning i Chennai

Efter godt researcharbejde af Nikoline lykkedes det at få sammensat et talstærkt team til morgenrengøring på stranden i Injambakkam. Det er en årlig tradition og - må vi erkende - stærkt tiltrængt! Inderne er ikke verdens førende nation i brug af affaldsspande - ligesom der heller ikke er en hel masse stillet op...

Strækningen var 20 km med start på Marina Beach og så hele vejen ned forbi os og et par kilometer videre til Kovalam beach. At samle frivillige foregår meget ved mund til mund-metoden, og sørme om ikke det lykkedes at samle 6000 frivillige til dette års udgave, der løb af stabelen fra kl. 6-9 om morgenen for at blive færdige inden varmen for alvor får fat. 

Der blev i år samlet knap 40 tons skrald på den samlede strækning - ikke tosset. Ved vandring på stranden skal man se sig godt for, da de lokale også bruger stranden som toilet til den store tur...Chauffør Kannan vælger som altid at tage den positive tilgang til den situation og fræmhævede, at "they have a wonderful view" - det er jo ikke løgn...  

Som ved alt andet skal udstyret være i orden inden opstart. 

Også Saimotesh fik det rigtige udstyr på - med morgensøvn i øjnene var det dog en udfordring at få en tommeltot frem i de enorme handsker...

Vijiya har i bedste hiphop-stil iført sig solskyggen meget elegant...

Så bliver det kigget nedad og samlet skrald til den store guldmedalje...kræver koncentration og rettidig omhu. 

Indimellem skal der sorteres lidt og flyttes skrald til sønnikes sæk.  

Her ses det samlede skraldteam - fra venstre Vijiya, Lars, Nikoline, Helle, Diviadashni, Kannan, Sundari, Saimotesh, ukendt og ikke mindst Gorriandabani. 

Så er det tid til at vende snuden hjem til eget domicil.  

På tilbagevejen slog vi forbi de små huse i landsbyen. Her har livet formet sig uden de store graverende ændringer i generationer med fiskeri som det primære levebrød for de lokale. 

Med Diviya Dharshini og Sai Motheesh i skole

Første skoledag efter en varm sommerferie

Indiske børn har ferie i april og maj, hvor temperaturen er højest, så de har netop haft første skoledag her i Chennai!
Nikoline og jeg var så heldige at få lov til at komme med vores chaufførs børn i skole, og de nød at blive kørt i bil. Lars måtte så tage motorcyklen på arbejde;)

















Forventningsfulde, lidt betuttede og spændte i nye skoleuniformer, sko, skoletaske, penalhus, madkasse mm. tog vi afsted til den store private skole med 4 -5 spor, hvor 
Diviya Dharshini og storebror Sai Motheesh skal tilbringe de næste mange år! 

Først skulle Sai Motheesh afleveres på 1. sal i 1. grade. Det er hans andet år på skolen, men alligevel med mange nye kammerater (ca. 40 børn i en klasse) og lærere, da posen bliver rystet hvert år, både i forhold til lærere og elever, så han var ikke helt tryg ved det og kneb en tåre! Første dag i skole til 16.30 gik fint trods farveltårerne, men han er nu alligevel lidt bekymret for, hvornår han skal få tid til at lege!

Så gik turen til stueetagen og LKG - Lower Kinder Garden,

hvor Diviya Dharshini var for første gang - 3½ år gammel! 

Forældrene måtte følge ind til farvel og blev herefter sendt ud, hvilket medførte mange grædende børn...

... og mange grædende mødrehjerter, som samledes uden for vinduet for at kigge ind til børnene, som også kunne kigge ud - ikke smart! Diviya Dharshini græd også og rendte hele tiden hen til døren. Diviyas mor trodsede som flere andre mødre reglerne og gik ind for at give sit barn en god og tryg første skoledag! De små havde tidligt fri denne dag og resten af den første uge, hvor forældrene var velkommen til at følge deres børn i skole!
Allerede efter den første uge tog Diviya skolebussen alene sammen med sin storebror!

Det er en forholdsvis moderne skole med smartboard, gode bogmaterialer, sportsrekvisitter, boldbaner mm....  og selvfølgelig også et lille husalter til første dag. Beskytterguden Ganesh er med, så det skal nok gå alt sammen!

Efter én times tid blev der kaldt til fællessamling! Børnene entrede klassevis i snorlige rækker til opstilling og sang, taler og uddeling af diverse pokaler! 

Derefter var der tid til at hente Diviya og trøste ulykkelige børn, hvis forældre ikke havde deltaget, og som ikke var kommet tilbage endnu...

...men Diviya var klar til at tage hjem og gøre klar til næste dag med en ny skoleuniform i lyserød farve, der helt sikkert vil matche de små søde chokoladebrune fusser og selvvalgte nye lyserøde sandaler!

De fleste mellemklassefamilier vælger at sende deres børn i privat skole, hvor de ud over de almindelige fag også får god engelsk undervisning! 
Der bliver herved et stort skel, da de fattige børn bliver samlet i governmentschool!... og så er der selvfølgelig også overklassen, som har råd til bedre skoler, som fx international schools. Indien har et stort stykke arbejde foran sig i forhold til stor samfundsmæssig social ulighed! Flertallet udgør alt for mange fattige mennesker, der lever under kummerlige forhold og dermed alt for mange børn, der ikke kommer i skole eller får en ordentlig skolegang...
Det er dyrt at sende sine børn i privat skole, og ofte er der udgifter til den dyre skolebus, da der ikke nødvendigs forefindes en privatskole ved ens bopæl. Vi har derfor valgt at bidrage til Diviya Dharshini og Sai Mothees skolegang, og håber vi får lov at følge dem, både mens vi er her i Chennai, og når vi kommer hjem til DK igen!
Det er meget almindeligt, at expats støtter sine 'ansatte' med skolepenge, og det gør vi med glæde!  
Vi får mangefold igen!


Andreas, Nikoline, Lars og jeg har startet en INDSAMLING til en Ipad med 3G til Diviya Dharshini og Sai Mothees! Hvis I har lyst til at støtte, kan I skrive til mig på www.hellestromholt@hotmail eller på facebook, så sender jeg kontonummer retur til overførsel! Der bliver selvfølgelig dokumentation i form af billeder og indslag med børnene! 


Jeg har fået lovning på at følge med Diviya og Mothees i skole og går da også og sysler med et billedkunstprojekt og evt. et pennevenneprojekt med 'min' danske skole, hvis lærerne på skolerne er med på ideen.
Jeg har også besøgt den internationale amerikanske skole og to governmentskoler - i Madurai og den lokale skole i vores bydel.
Endvidere har jeg min egen lille danske skole, hvor vi efter sommerferien har fået et gratis abonnement på frilaesning.dk, mod at børnene skal fortælle deres historie om deres ophold i Indien + en artikel med interview og billeder om indiske skoler... så ja skolearbejdet er alt andet end lagt på hylden hmmm... men det er noget mindre stressende og tidskrævende her... men lige nu har jeg altså sommerferie;)