Søndagsudlugt med Teresa & Cliff

HOMELESS AND HELPLESS

er overskriften for denne søndags oplevelser i Chennai!

Fantastisk dag i selskab med et herligt tysk par, Teresa & Cliff, som Lars lærte at kende i efteråret, da de boede i samme Vestaslejlighed i Chennai!

De havde kontakt til tidligere universitetslærer Cherian, som havde viet sit otium til at hjælpe folk i nød!
Klog mand med hjertet på rette sted!
Cherian havde inviteret os hjem til sig, og han startede straks med at fortælle...

Efterfølgende tog vi til en lille landsby, som er opstået gennem en hjælpeorganisation, der arbejder med dette projekt for at give hjemløse et hjem og et socialt netværk!

Der bliver lavet hytter, mad ..., så de basale behov bliver dækket. Derudover forsøger de at hjælpe folk videre til et værdigt liv, fx via uddannelse, skolegang for børnene, lægebesøg mm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter besøget var det tid til at fordøje indtrykkene over et indisk måltid, Dosa, der skulle indtages med fingrene - vel at mærke anvendes kun den ene hånd, og da det samtidig er temmelig uvant for os at spise ris, kartofler, saucer, kokoscreme mm. med fingrene, blev det noget være grat - det går lidt nemmere med 'pandekagen', men måske vænner vi os til det efter'hånden'!
Cherian og driver var næsten færdige, før vi næsten fik begyndt!

Efter måltidet og fingervask;) gjorde vi klar til næste besøg med en kop stærk sort kaffe, som typisk bliver serveret i små stålkopper uden hank. Koppen står i en skål der anvendes til at omhælde og afkøle kaffen! Rutinerede kan lave en meterlang stråle - jeg er vist oppe på fem cm.

 

Alt er enten meget stærkt her, totally spicy eller sødt med sødt på... men i hvert fald blev vi vågne af kaffen og efter en lille køretur kom vi til...

 

 Good life Centre er et hjem for børn, som af en eller anden grund er udstødt af samfundet: efterladte nyfødte, ofre, børn der er løbet hjemmefra, subsistensløse, forsømte, uhelbredeligt syge, mentalt retarderede eller døende!

Stedet emmede af glade børn der følte sig 'hjemme' - dejligt at se!
Nogle af børnene var i gang med undervisning, nogle tog sig en lur på gulvet, og en stor flok var samlet for at give os en lille velkomsthilsen!

 

Efter rundvisning og en snak med forstanderen var det tid til at hilse på børnene, som også havde forberedt en danseoptræden for os.

... og slutteligt måtte vi selv på gulvet!

Dagen sluttede som den startede hos Cherian med en  spændende 'forelæsning' om hinduisme og en lang debat om den seneste række af voldtægter i New Delhi, hvor vi måske ikke helt delte samme synspunkter, men TUSIND TAK til Teresa og Cliff for at tage os med til en oplevelsesrig, interessant og lærerig dag!
Jeg vil ønske for Indien, at mange flere mennesker får muligheden for en tryg og værdig tilværelse, og at der holdes en samfundshånd under socialt udsatte og udstødte borgere!



Den første tid...

Vi havde en god rejse til Indien og har fået en fantastisk og på alle måder varm modtagelse!

Vijaya og hendes mand, Gordajindabani, vi kalder ham Eriksen (selvfølgelig Lars' påhit... men hvad pokker vi andre har jo også mange kælenavne...) stod op midt om natten d. 5. januar, åbnede porten, sørgede for vores kufferter og bød os velkommen med KOLAM, en Indisk-tegne-og-lægge-blomster-foran-indgangen-tradition! Se blot!

Vi nyder at være her, og jeg nyder friheden;) Den daglige dont på skolen og hjemme synes langt væk, men vi er selvfølgelig også fysisk 9000 km. hjemmefra!

Klima, folk, sprog, levevis, mad... alt er anderledes, men spændende, inspirerende og udfordrende!

Jeg har allerede taget et hav af billeder med mit nye kamera og proppet ind i min nye computer og har indtil nu klaret mig med usb-net, resizing af billeder og masser af geduld;) Vi glæder os til trådløst net

Ud over at nyde friheden har jeg brugt de første, snart tre uger, på at se mig lidt omkring, på vandreture og hygge med Lars, på at vænne mig til varmen, selvom det er vinter her nu (som om;), lære nye mennesker at kende - de andre danske expats og inderne omkring os, øve engelsk, forstå indisk-engelsk, læse bøger, tage billeder, it-nørde, bl.a. med denne blog, bade i poolen og så har jeg været praktisk og meget lavpraktisk! I dag har jeg fx sammen med vores driver Kannan hentet olie til vores power back up. Der er ind i mellem store huller i strømmen, og da strømmen hver dag lukkes i to timer, tilkobler Vijaya, Eriksen eller vagten power back up, så vi kan fortsætte vore gøremål og ikke pludselig sidder i buldrende mørke!

Der var intet, eller kun meget lidt service, køkkenredskaber mm. da vi kom, så jeg har indkøbt basisting, så vi kan leve 'campinglivet' indtil vores container kommer.

Huset trængte til en kraftig makeover og udluftning efter at have stået tomt et halvt år, så vi har rengjort, skrubbet og skuret i samarbejde med Vijaya og nogle rengøringsfolk. 

Lysekronen i huset begyndte at bombardere os med perler, da vi luftede ud. Salt fra havet havde rustet ståwirerne, så de begyndte at knække. Hele lysekronen måtte desværre pilles ned, otte meter oppe - i farlig india nedpilningsstil - jeg var absolut ikke tryg, da de begyndte at bære meterlange rå tynde træstammer ind til den aktion - se blot! 



The Landlord, husejeren, har lovet os en ny lysekrone, jeg dirrer allerede ved tanken om samme opsætningsstil! Sikkerhed i Indien er ikke et issue!

Vi er omgivet af lutter gode, søde og hjælpsomme mennesker samt Vijiya og Eriksens dejlige hund, Ratja, som kommer og hilser på hver morgen, når vi åbner døren!  



 

Eriksen som er rolig og hyggelig renser poolen og vander haven hver morgen

Vijaya er havemenneske og kan ligesom jeg lide blomster og pusle i haven, så vi får os ofte en blomstersnak med fakter og lidt engelsk. Hun plukker friske buketter til stuen og til vandfadet ude, kommer med mango, kokosnødder, sukkerrør mm., som vi skal smage;) Hun er også blevet vores made, så vi kan få 'paladset' rengjort ind i mellem! Hun er det sødeste menneske! 



Kannan vores gode driver har god humor, er god til engelsk, er meget meget hjælpsom og total uundværlig! Han kører os hvorhen vi ønsker... tror vi nok;)

 

... og vores security passer på os hver aften og nat! Kl. 18.45 står han klar udenfor og råber 'Sir' for at orientere, at han er her, og alt er som det skal være!

 

Sidst men ikke mindst har vi de indiske guder med os - håber vi da! I huset er et bederum, vi kan besøge - endda med elektrisk lys og musik!

og guden Ganesh i egen høje elefant;)

Vi bliver passet godt på, er trygge ved at være her og føler os meget privilegerede!

Vi er glade og kan ikke ønske os bedre!

På frisk sødagmorgentur til Basant Nagar for at se på OLD CAR SHOWDRIVING!

Ja hvad gør man ikke, når man er nygift?

Fx stå op søndag morgen kl. 6.30 for at kigge på gamle biler! Jeg havde en kæmpe slåskamp med min dyne, men jeg er glad for, at jeg vandt, for vi havde en helt fantastisk morgen!

Jeg tog en masse billeder af bilerne og et par enkelte motorcykler, der havde sneget sig med i feltet, bl.a. til ære for min svigerfar og andre biltosser, undskyld Hansi... og så kunne jeg også øve mig i at bruge mit nye kamera;)

Se flere gamle 'spandekørere' i Fotoalbummet - Mrs. Helleees Galleri



Højdepunktet, for mig, var nu alligevel, da en gammel ladcykel fyldt med kokosnødder blandede sig i bilmængden og inderen hoppede af, hakkede, snittede og solgte løs.



 

  

Sådan skal den nød skæres...

video:

https://picasaweb.google.com/117807447273501960354/OldCarShowdrivingBasantNagarJanuar2013#5836160631933858946

Meget passende - man bliver nu tørstig af Chennais morgensol og alt det bilkiggeri,

så coconutdrinken var en dejlig delikatesse;) 

... mens jeg nyder kokosdrikken, drømmer Lars fortsat om at købe en

ROYAL ENFIELD

Celebrating PONGAL og KOLAM drawings

 

 

Happy Pongal går alle og siger i disse dage, og så bliver

der ellers tændt bål, lavet mad, danset, dekoreret og tegnet Kolam foran huse og indgange mm.

 

 

Også hjemme hos os syntes Vijaya, heldigvis, at Pongal skulle fejres, så hun dekorerede bestemte høstmotiver med rispulver, som hun dryssede ud med fingrene!

 

Pongal er en fejring af høsten og en tilbedelse af guderne! Jeg så denne formulering i forbindelse med et Pongal-arrangement jeg var til:

Pongal is the celebration that you eat
 

Pongalfestivallen varer i fire dage og hver dag har deres egen betydning og tradition: 

http://translate.google.com/translate?hl=da&sl=en&tl=da&u=http%3A%2F%2Fwww.pongalfestival.org%2Fwhat-is-pongal.html

Til Pongal-arrangementet deltog jeg som eneste dansker sammen med 30 andre expatfruer fra Rusland, Kina, Tyskland, USA, England, Polen, Frankrig...
Det var lidt af en hønsegård, hvor hønsene ud over at kagle løs også afprøvede diverse traditioner som mad, drikke, gnaske sukkerrør, dans og slutteligt bemale et symbol fra sit hjemland på en lertingest, som vi under processen fandt ud af ikke blot var en lerkugle, men en omvendt lerkrukke, der anvendes til bålmad og kogning af pongal-ris... så min vikingehjem med dansk flag kommer altså til at vende på hovedet;)
Som vores gode ven Poul ville sige: 'Det er tosserier'

 

 

Vores nye hjem i Injambakkam, Chennai

Her er plads til en dejlig dagligdag, til vores børn, gæster, feriegæster, kreative sysler,

indisk madkunst, en tur i poolen, afslapning, spiel und spass ...

Drøm eller virkelighed?

Første step på vejen til at finde ud af om det var noget for os at blive udstationeret, var et 14 dages ophold i Indien i august 2012... og hvem kan stå for Jessica Shirleys øjne... og mange andre inderes øjne, deres venlighed, hjælpsomhed, smil og varme!

... Og duftene, the spicy food, farverne, tøjet, det pulserende byliv, små dyttende tuk tuk'er, blomstrede watersupplytrucks, hellige køer på gaderne, de mange små butikker, guder og templer i pangfarver... 

 

Lars har aldrig været i tvivl og efter mit besøg i august, blev det et klokkeklart og stort ja og forberedelserne tog fart - med diverse  glæder og problemstillinger undervejs!

 Nu er vi her, drømmen blev virkelighed,

  og nu skal der leves og opleves!