Vi har nu boet i Chennai 1 år og 3 måneder
Vi nyder fortsat at være her, skønt vi også savner vores børn, familie og venner, men hvor har vi dog været forkælede med besøg, hvilket er med til at mindske afsavnet.
Det er givende at være sammen i længere tid og dejligt at have denne fælles unikke oplevelse. Alle der har været her har været i supergodt humør, har bidraget til fællesskabet og sørget for, at det blev hyggeligt og afslappende. Tusind tusind tak for alle besøgene - vi hilser hjertelig velkommen til de næste;)
til DAKSHINA CITRA, hvor man kan studere Sydindiske byggestile og gå på marked.
Det er tydeligt at se vores hus er inspireret af denne byggestil
På tur til slumområde...
Sai Motheesh og Diviya Dharshini er to dejlige chokoladebrune børn...
og Andreas og Sofie er populære barnepiger
Tilbage til vores tid alene i Indien.
Vi har været en del rundt omkring og er slet ikke færdige med at udforske Indien - resten af årets rejser er næsten planlagt, så vi kan nå at komme så meget rundt som muligt, inden vi formentlig sætter kursen hjemad til Dk allersidst på året.
På næste tur bevæger vi os dog uden for Indiens grænser og rejser til Thailand, hvor vi hovedsageligt vil besøge Bangkok og strandbyen Pattaya.
Vores hverdag kører på skinner, selvfølgelig med India style udfordringer nu og da.
En overgang var der dog rigeligt gang i den her på Nanjunda Rao Street. Der var en del skærmysler de ansatte i mellem, så vi måtte agere ledere med stor L - dernæst var vores landlord (eller landelorten som jeg har omdøbt ham) ved at sætte os på gaden grundet de mange problemstillinger, der hele tiden popper op i hus, have og swimmingpool (som om det er vores skyld, at alting går i stykker), men vi fik reddet den på målstregen, så vi kunne fortsætte lejemålet. Pyhhhh...
Hans reaktion var heftig da airconditionanlægget var gået i stykker for femte gang og vi pænt anmodede om en ny. Han blev stiktosset og sendte denne sms til Lars: "Buy a new ac yourself or please vacate the house" Hold da op en melding - men da vi ikke gad flytte måtte vi vist hellere bare sluge et par kameler, og se at få kommunikeret med fyren.
Nu er alt fredeligt og fordrageligt igen. Gode aftaler er kommet på plads og humøret er højt:)
Vi er fortsat glade for alle omkring os, for hus og have, så vi er glade for at kunne blive boende her - sammen med SILVER, som kommer på besøg et par gange hver dag;)
Lars har nye udfordringer på jobbet og har selvfølgelig travlt på den front. Vi nyder aftener, weekender og ferier sammen. Vi træner fitness sammen og hver for sig...som regel med cykel eller motorcyklen som transportmiddel. Vi nyder friheden i at kunne køre selv, og Lars er blevet rigtig prof til at håndtere både motorcykel og trafik.
Ud over at have mig som bagsædepassager, tager han på ture med kammerater eller smutter en tur alene. Han nyder det i fulde drag, mens jeg fortsat er lidt utryg ved trafikken, som kan være wierd.
Her er Dnyanoba, Michael og Lars på vej hjem fra en 360 km. lang tur til Golden Temple i Vellore.
I weekenderne står den på afslapning, byture, læsning i haven, bordtennis, besøg, gæster, udflugter... ja kort sagt, weekendsysler som vi kender det fra DK...nå ja bortset fra at vi kan tage til stranden året rundt og opleve skønne 'tosserier' som ikke ses andetsteds på kloden.
Her er vi på Government Museum i Chennai, hvor der er plads til forbedring inden for museologien, men vi faldt alligevel over et par flotte effekter.
Torso af guden Yakshi fra det 10. århundrede og en flot bronzeskulptur af danseguden Natesa fra det 11. århundrede
Ind i mellem får vi, uncle & auntie, besøg af Diviya Dharshini og Sai Motheesh - det er bare hyggeligt. Det kan være svært med kommunikationen, men de søde små udvikler hele tiden deres engelsk, og bliver mere og mere fri når de er her. De nyder en tur i poolen, samle puslespil, spille spil, tegne, lege i haven, spille bold og hvad vi ellers kan finde på. Derhjemme er der ikke meget plads at røre sig på.
Endvidere har min gode veninde Tine og jeg planlagt NYTÅRSKURT for alle danskerne i vores have. Ganske interessant at organisere i et land som Indien. Kommer tingene nu til tiden, i hvilken tilstand...men vi fik både Sarmina telt, fine stole med gule sløjfer, kokke, DJ... fantastisk;)
Jeg underviser fortsat, selv om feltet en overgang var skrumpet ind til kun en elev, men nu skal jeg i gang med at undervise to dejlige piger, så nu står den på indskolingsdansk til den store guldmedalje. Det er her, jeg har mine spidskompetencer, så det glæder jeg mig til, samtidig med passer det mig godt at kunne få 'trænet' lidt, inden det igen går løs derhjemme.
Med de store elever har jeg haft gang i et danskprojekt om SKOLER I INDIEN, hvor børnene skriver artikler til en dansk skolehjemmeside. Her er Signe, Camilla og jeg på besøg på en relativ fattig GOVERNMENT SCHOOL...
Vi nyder fortsat at være her, skønt vi også savner vores børn, familie og venner, men hvor har vi dog været forkælede med besøg, hvilket er med til at mindske afsavnet.
Det er givende at være sammen i længere tid og dejligt at have denne fælles unikke oplevelse. Alle der har været her har været i supergodt humør, har bidraget til fællesskabet og sørget for, at det blev hyggeligt og afslappende. Tusind tusind tak for alle besøgene - vi hilser hjertelig velkommen til de næste;)
Sidste besøg var af Andreas og Sofie, som hyggede sig her en måneds tid.
Hyggeligt med volleyball med de lokale på 'vores' strand
Besøg af vores gode ven Shakthi med forældre
og vandretur til det lokale fiskermiljø og havet
Motorcykeltur med sir og madam...
og vandretur til det lokale fiskermiljø og havet
Motorcykeltur med sir og madam...
til DAKSHINA CITRA, hvor man kan studere Sydindiske byggestile og gå på marked.
Det er tydeligt at se vores hus er inspireret af denne byggestil
De unge ville selvfølgelig også gerne opleve Kerala og valgte først at tage til MUNAR, som ligger oppe i bjergene (Hill Station) i Nordkerala. De boede i denne hytte med et noget skævt og usikkert gulv, men med en fantastisk udsigt ud over teplantager.
Shikara boat- og houseboattur på The Backwaters var et stort ønske
fra Sofie og Andreas, men det er også en helt unik oplevelse.
Andreas mente at Sofie også skulle prøve en TUKTUK tur til PondyCherry - 130 km syd for Chennai - selvfølgelig med mekanikerstop på hjemturen, da de vitale bremser svigtede - puha altså...
På tur til slumområde...
og et kig ind i blomstergaden i Parrys Corner,
hvor Sofie slet ikke kunne gå uden at blive feteret og få blomster i håret
hvor Sofie slet ikke kunne gå uden at blive feteret og få blomster i håret
Køb bananer - køb bananer...
eller kaffe i vores yndlings kaffebiks
Inden Sofia og Andreas skulle hjem, ville Vijaya gerne vise dem, hvordan hun praktiserer Puja i hendes hjem (religiøs handling med tilbedelse og velsignelse). Hun havde lavet et ekstra lille husalter til ære for min nevø Mads, som pludselig og brat blev revet væk fra vores familie i november. Vi medbragte lys og blomster. Det var et meget stemningsfyldt og højtideligt øjeblik.
I en situation som denne føles familien lysår væk fra os og Indien - men de er i vores tanker
Vi tænder lys og sender kærlighed.
Sai Motheesh og Diviya Dharshini er to dejlige chokoladebrune børn...
og Andreas og Sofie er populære barnepiger
Farvel og tak for en super dejlig tid til Sofie og Andreas - formentlig den sidste
her i Chennai - snøft snøft. Er ualmindelig glad for at Skype er opfundet
Vi har været en del rundt omkring og er slet ikke færdige med at udforske Indien - resten af årets rejser er næsten planlagt, så vi kan nå at komme så meget rundt som muligt, inden vi formentlig sætter kursen hjemad til Dk allersidst på året.
På næste tur bevæger vi os dog uden for Indiens grænser og rejser til Thailand, hvor vi hovedsageligt vil besøge Bangkok og strandbyen Pattaya.
En overgang var der dog rigeligt gang i den her på Nanjunda Rao Street. Der var en del skærmysler de ansatte i mellem, så vi måtte agere ledere med stor L - dernæst var vores landlord (eller landelorten som jeg har omdøbt ham) ved at sætte os på gaden grundet de mange problemstillinger, der hele tiden popper op i hus, have og swimmingpool (som om det er vores skyld, at alting går i stykker), men vi fik reddet den på målstregen, så vi kunne fortsætte lejemålet. Pyhhhh...
Hans reaktion var heftig da airconditionanlægget var gået i stykker for femte gang og vi pænt anmodede om en ny. Han blev stiktosset og sendte denne sms til Lars: "Buy a new ac yourself or please vacate the house" Hold da op en melding - men da vi ikke gad flytte måtte vi vist hellere bare sluge et par kameler, og se at få kommunikeret med fyren.
Nu er alt fredeligt og fordrageligt igen. Gode aftaler er kommet på plads og humøret er højt:)
Vi er fortsat glade for alle omkring os, for hus og have, så vi er glade for at kunne blive boende her - sammen med SILVER, som kommer på besøg et par gange hver dag;)
Ud over at have mig som bagsædepassager, tager han på ture med kammerater eller smutter en tur alene. Han nyder det i fulde drag, mens jeg fortsat er lidt utryg ved trafikken, som kan være wierd.
Her er Dnyanoba, Michael og Lars på vej hjem fra en 360 km. lang tur til Golden Temple i Vellore.
Her er vi på Government Museum i Chennai, hvor der er plads til forbedring inden for museologien, men vi faldt alligevel over et par flotte effekter.
Torso af guden Yakshi fra det 10. århundrede og en flot bronzeskulptur af danseguden Natesa fra det 11. århundrede
På tur med Shakthi til Marina Beach, hvor
vi bl.a. besøgte MGR SAMADHI-mindesmærke, hvor Tamil Nadus legendariske delstatsminister blev begravet i 1988 med sit ur på - og efter sigende skulle det stadigt tikke .....
Statuen TRIUMPH OF LABOUR skildrer det hårde arbejde i arbejderklassen, og viser fire mænd som slider i det for at flytte en sten.
Ind i mellem får vi, uncle & auntie, besøg af Diviya Dharshini og Sai Motheesh - det er bare hyggeligt. Det kan være svært med kommunikationen, men de søde små udvikler hele tiden deres engelsk, og bliver mere og mere fri når de er her. De nyder en tur i poolen, samle puslespil, spille spil, tegne, lege i haven, spille bold og hvad vi ellers kan finde på. Derhjemme er der ikke meget plads at røre sig på.
Diviya afprøver vores nye hængekurvestol, som helt klart skal med til DK;)
 |
Min dagligdag består ud over det almindelige praktiske og undervisning af ren selvforkælelse - power yoga, fitness, svømme, læse, lave kunst, udflugter og gode frokoster med veninderne.
Her på tur med Lisbeth og Tine til loppemarked i Chennai, hvor der var alt fra gamle møbler, koklokker, krydderier, spande, sko, tøj, plastikting til bizarre farvede levende kyllinger.
Her på tur med Lisbeth og Tine til loppemarked i Chennai, hvor der var alt fra gamle møbler, koklokker, krydderier, spande, sko, tøj, plastikting til bizarre farvede levende kyllinger.
Der er også gået meget tid med at booke og planlægge rejser til os selv, venner, familie og læse om de forskellige steder. Samtidig er det en god træning for mig i at kommunikere på engelsk både skriftligt og mundtligt, hvilket kan være en stor udfordring, når jeg får en inder i røret, der speedsnakker og ruller på r'erne med indisk-engelsk accent. Please slow down...
Vi havde arrangeret nogle indere til at komme og vise os sydindisk trommedans. De udfordrede os på dansegulvet - virkelig konditionskrævende og svedende dans
Vi er glade for vores danske expatmiljø og har fået gode venner. Nogle af os har samme kreative interesse, så vi er begyndt at afholde kunstdage her hos mig. Jeg sørger for inspiration og materialer, mens de andre klarer frokosten. Dejlig fordeling. Børnene, både store og små, hygger sig vældig og tager en pause i poolen i ny og næ
Med de store elever har jeg haft gang i et danskprojekt om SKOLER I INDIEN, hvor børnene skriver artikler til en dansk skolehjemmeside. Her er Signe, Camilla og jeg på besøg på en relativ fattig GOVERNMENT SCHOOL...
... og her har vi besøg af nogle elever, i meget fine skoleuniformer,
fra en PRIVAT SCHOOL hjemme hos mig, hvor de bliver interviewet af Signe.
Jeg bliver vist nødt til at lave et selvstændig blogindlæg om skoler i Indien;)
Jeg er glad for at jeg sammen med mine elever har fået mulighed for at snuse lidt til det indiske skolesystem og børnenes gang i skolerne... dem der altså kommer i skole og lærer at læse...
...der er så meget at fortælle
