Ahhhh endelig ferie:) Kerala

Fælles indlæg om vores
FERIE I SYDVESTINDIEN

Helle:

Så blev mit fødselsdagsgavekort fra min dejlige gemal endelig anvendt og sikke en gave og oplevelse! Tusind tusind tak! Tror da nok lige jeg snart har fødselsdag igen sødde...

Jeg har naturligvis allerede lykkeligt glemt den rejsetunge del af turen med to dages konstant køresyge efter at have kørt på bumpy roads, hårnålesving i bjergene, opbremsninger og overhalinger i et væk! Jeg er blevet en erfaring rigere...

 

... så større afstande i Indien skal efter denne tur foretages med indenrigsfly! Behageligt og roligt - ligesom denne tur startede - i Chennai en sen nattetime med Spicejet til  det sydlige TRIVANDRUM i den indiske stat KERALA.





 

  

Efter at have forhandlet taxapris gik turen til Kovalam, hvor vi havde booket overnatning på Turtle on the Beach Resort. Et fantastisk, men også meget turistet sted med mange europæere!

 

Da vi var tidligt på færde, og ikke kunne komme ind på ressortet, gik vi på opdagelse i byen og på stranden, hvor vi bl.a. mødte lokale fiskere, der anvendte en urgammel fangstmetode, som vi med spænding og stor interesse fulgte et par timer!

 



Det var tydeligt, at det var den gamle tilbagelænende besse, der trak i 'trådene'... og han gjorde det godt og fik et velfortjent stykke skråtobak efter fangsten!

Skønt bare at sidde en tidlig morgenstund og 'sanse' på stranden... hmmm... sansning afbrudt af diverse 'handelsmænd' som kommer til for at sælge tørklæder, tæpper, smykker mm. 'Speciel Price for you Madam' og 'How much'

 

Hvordan kan man gå så ubesværet?
 

 

 

En ægte KERALA hat og en orange LUNGI, som i farvet eller mønstret tilstand er nattøj. Når den er hvid kaldes den for en DHOTI. I min logik må mange indere altså gå rundt i nattøj i dagtimerne! 

 

 

Er det ikke herligt? Incredible India - I love it!

 

Næste dag gik turen til Karamana, der ligger lidt øst for Trivandrum, hvor vi samlede Lars' kollega Karthik op. Han var i sin hjemby, for at hente sin kone og baby hjem til Chennai og ville gerne lave en guidet tur for os i det sydlige Kerala!

 

... og så startede køresygehelvedet, men heldigvis blev det mest overskygget af dejlige oplevelser, først her lidt udenfor byen, hvor vi nød udsigten og sejlturen.

 

Lars er begyndt at fotografere! VAUW for et fantastisk landskabsspejlingsbillede;)
 

 

Lars:

Der var lav vandstand i øjeblikket - det ser fredfyldt ud - dog advarede et skilt mod krokodiller. Desværre kun skrevet på indisk, så vi må håbe det bedste for folk uden lokalt selskab... 

  

Ligesom lidt udenfor Chennai var der i dette område krokodiller i bur - de levede desværre under noget mere kummerlige forhold med meget lidt plads, lidt vand og mangel på naturlige omgivelser. Bevægelse var der ikke meget af - højest et øje, der registrerede færden udenfor buret.

 

Næste stop var et sted med speciale i elefanter - både små

 

 

... og meget store

 

Der var mulighed for at tage en lille tur på elefantryg - der er faktisk temmelig langt ned, men det gik fint derudad. Helle blev basket lidt på skinnebenene af de store ører.  

 

 

Efter turen skulle kæmpedrysset have et velfortjent måltid mad - den var meget rutineret i at tage frugt ud af hånden på os og lade det forsvinde i det endeløse gab.

 

 

Efterfølgende var vi en tur hjemme ved Karthik og fik frokost. Igen var gæstfriheden stor. I Indien har Helle den noget uvante luksus at være blandt de høje mennesker, hvilket ses her...

Helle: Dass muss ich nok sagen...

 

 

Lars:

Sidste station i denne by var hos Karthiks svigerforældre, hvor hans kone har opholdt sig det sidste halve år efter de fik en lille søn. Dette er indisk tradition og betyder, at Karthik har levet alene i Chennai i et halvt år og fik familien med hjem for første gang efter denne tur.

 

 

 

Efter 260 km. i bjerge og skarpe sving nåede vi Thekkady og Periyar Nest resort.   

 

 

Temperaturen var faldet mærkbart grundet højdeforskel og kunne kombineret med høj fugtighed godt give en kold fornemmelse. Helle er jo en frossenpind og frøs lidt om natten - mærkeligt at have brug for en brændeovn i Indien!

  

Også i Thekkady var der et naturreservat. Stedet lokkede med tigre, hvilket vist krævede mere end almindeligt held, men der var i hvert fald flotte udsigter...

 

 

 ... og en enkelt abe;)

 

 

Om aftenen oplevede vi to traditioner i Kerala

  

 

- billedet viser Kathakali dance med helt fastlagte regler for sminke og mimik. Desuden var der Kalaripayattu, som er en ældgammel kampsport baseret på høje spring og smidighed men også brug af våben og ild.

Næste dag var det igen kørsel - vi skulle til Kumarakom - 120 km denne gang - chaufføren havde strenge ordrer på blid kørsel i svingene, og Helles mave holdt sig fint i ro. 

 

Der var overskud til at nyde kaffe- og teplantager med de flotte terrasser.

 

 

Turen til det nordvestlige Kerala var bestemt værd at tage. Vi havde positiv insiderinfo om Kumarakom Lake Resort, og der var bestemt ikke lovet for meget... et super hyggeligt resort med en behagelig rolig og afslappet atmosfære. Vi havde hytten på billedet - vores eget lille hobbitbo med minipool ude bagved.    

 

Det helt store højdepunkt var passende planlagt som afslutning på turen i Kerala - Houseboat på The Backwaters - de ca. 900 km. vandstrækning ad små floder, der løber gennem landskabet. Tilmed har man ovenstående flyder helt for sig selv og medbringer god mad, en kok og to kaptajner.   

 

Benziger Antony, Vipin og Satheesh
 

 

Hyggestund med avisen The Hindu inden afgang.

Heller ikke dårligt med en dejlig kold King Fischer til deling til at skylle oplevelserne ned med.

  

 

Flettede tæer i solskin...vauw 

  

 

Helt som ventet lykkedes det at komme helt tæt på de mennesker, der lever ved og af de mange kilometer vand. De er vant til opmærksomheden fra bådene og tager det køligt og uanfægtet. Her er en kvinde ved at lægge en mudderansigtsmaske. Mange lever så tæt forbundet med vandet, at al transport - indkøb, skole, familie - skal foregå i båd.

 

 

Et lille bad - 'undskyld forstyrrelsen', men det er nok ikke sidste gang - der er 1000 husbåde på The Backwaters, men derfor kan man godt se lidt muggen ud... 

 

Så skal der fanges fisk til aftensmaden...flere generationer hjælper til. 

 

Vi så mange småbåde med alskens habengut ombord - her er en af de mere sjældne ting i fragten - hvad skal man lige med en cykel midt i The Backwaters?

 

 
Fantastisk dejlig tur, som trods køresyge blev vellykket...

 

NÅR ENDEN ER GOD...

 

 

På weekendtur til Madurai med Shakthi

'Gæste'indlæg - Lars!

Så blev det min tur til at komme til tasterne med beskrivelse af oplevelser in India. Denne gang gælder det en weekendtur til Madurai, der ligger en voksen biltur på 450 km fra Chennai. Må indrømme at jeg havde tyvstartet lidt med Maduraiseværdigheder, da jeg allerede besøgte byen i min "ungkarletid" i Indien tilbage i november. Denne gang som nu var det i selskab med min tidligere kollega Shakthi og hans familie. I november var vi med natbus, såkaldt semisleeper, denne gang lokkede vi vores chauffør Kannan til at tage turen.
De indiske motorveje kræver fuld opmærksomhed, da der kan være mystiske vognbaneskift, og baglys på særligt lastbilerne er ofte sorte som kul. Madurai er markant mindre end Chennai og har nærmest karakter af en by i provinsen med beskedne 1 - 1,5 millioner indbyggere. Den er varmere og mere konservativ - samtidig har religionen en enorm betydning, hvilket tydeligt ses når man bor sammen med en familie. Dels er der mange ting og handlinger i hjemmet knyttet til deres tro - dels er det vigtigt at pleje diverse tempelbesøg. Netop det store tempel i byen, Meenakshi, samt kongepaladset og Gandhimuseet er de største attraktioner. Templet ses herunder, og visit kræver anstændig påklædning - derfor måtte jeg iføre mig en dhoti - en avanceret form for nederdel - da jeg kom i shorts i nov. - klog af skade var det dansk cowboybuksemodel denne gang...



 

Også Hellepigen fik en smagsprøve på indisk tøjstil, da Shakthis mor og lillesøster udstyrede hende med den fineste silkesari, smykker og jasminblomster i håret..



Historien fortæller, at Gandhis blodige klæde, som han havde på, da han blev skudt og dræbt, er udstillet i Madurai.





Der er også en komplet model af huset man mener Gandhi levede i.



Shakthis mor er som Helle lærer, og vi besøgte hendes skole, hvor der var betydelige forskelle ift. DK - der var elever en søndag!, der var ingen PC'er, smartboards eller lommeregnere og forholdene i det hele taget noget mere beskedne end DK.

 



Indiens uforudsigelighed kom til udtryk ved en vandring i små bjerge, hvor der først kom en troldmandslignende skikkelse ud af skoven...

Og siden mødte vi på tilbagevejen en herre, der havde levet 50 år i skoven med tilbedelse af slangen, som er et helligt dyr - han postulerede den tætte kontakt til dette dyr havde givet ham slangens øjenfarve i stedet for sin egen naturlige fra fødslen.

Turen her viste os et godt billede af indernes hjælpsomhed, gæstfrihed og åbenhed.

 

 

Indien er kendetegnet ved et hav af små forretninger og boder, og en vandring i bjerge gør ingen forskel - midt mellem frække aber, der stjæler madpakken hvis de kan slippe afsted med det, er der naturligvis frugtboder med indbydende sager, der ser ud til at være kommet ud af den blå luft...

Uanset vilkår og dagligdag er folk interesserede i andre kulturer, værdier og måder at anskue tilværelsen på samt forbedre egen situation ved også at lade sig inspirere af andre.

Som det ses herunder kan man også risikere at støde ind i væsener, der er lidt større end almindelige danske husdyr...men så kan der følge en velsignelse med...   



Som en del af indernes kultur er et område som seksualundervisning ikke en naturlig del af skolens ansvar ligesom det ikke nødvendigvis bliver diskuteret i hjemmene. Der er dog hjælp og lærdom at hente i de store tempelsøjler, hvor et nærmere kig på nederste trin herunder nok kan bidrage med både oplysning og inspiration...

Apropos disse akter er der en særlig tilgang til hjælp med befrugtningen i Indien. Det fortælles, at barnløse par finder forhåbning om hjælp ovenfra, hvis de hænger en krybbe op i et træ i bjergene - fænomenet tager sig sådan ud - se lige midt i billedet:

 

Vi kan så småt skimte næste næste højdepunkt udenfor Chennai - tager til det vestlige Sydindien kommende uge og besøger Kerala i en håndfuld dage - Indiens grønne stat med spindelvæv af små floder, husbåde og flotte resorts. Mere om det forhåbentlig i kommende blogindlæg...ser frem til vores første ferie i Indien.